Regeringsgrundlaget, Marienborgaftalen 2016
Det lyder jo forjættende med verdenselite, og de 500 millioner kr. til 100 udvalgte skoler med særligt mange svage elever kan der nok blive brug for.
Herudover er mantraet ‘vækst’, og trusselsniveauet er højt især truslen mod miljøet. Det er nu ikke her, man finder dramatikken i sproget. Tværtimod er de flere motorveje og den højere hastighed omtalt relativt neutralt i et dokument der ellers er præget af heftig, adjektivbåret retorik.
Til gengæld er der skruet helt op for skræmmeretorikken, lige før man kommer til udmeldingen om at følge i rumpen på Trump og bruge 2 % af BNP på militæret; og vores fjender – dem har vi en del af – er malet op med den store pensel:
…negative kræfter udfordrer sikkerheden og sammenhængskraften i samfundet…
Regeringen vil målrettet bekæmpe de mørke kræfter, der ønsker vold, had og undertrykkelse. (For det er jo det, man ønsker – vold, had og undertrykkelse – ikke bare en anden samfundsorden med en mere fair fordeling af goderne?)
Så er læseren efterhånden blevet mør (og bange), og der er nu carte blanche til at bruge skattekroner på politiets logning af vores netvandringer – og at:
udvikle militære kapaciteter der er fleksible og anvendelige på hele opgavespektret.
Dæmonisering af fjenden som politisk værktøj kan man læse mere om i: The Myth of Evil – Demonizing the Enemy af Phillip Cole, Frygt af Lars H. Svendsen, og Forudsigelig fiasko af Jan Øberg.
Andetsteds i lovgrundlaget nævnes, at vi skal støtte flygtningenes nærområder. Så fristes man i al sin naivitet til at spørge, om det ikke ville være en vældig støtte, hvis man lod være med at føre krig ude i verden.
Vi vil vækst…
… men er væksten ikke et uddateret levn, fra dengang vi ikke havde opdaget de negative konsekvenser af liberalismen? Havde det ikke været med tidssvarende med bud på, hvordan vi klarer os uden vækst? Det kan man læse om i blandt andet følgende værker:
Modvækst – omstilling til fremtiden
Gull eller grønne skoger? – Politikk for det gode liv
The Politics of Climate Change
På den anden side – En rejse i omstillingens grænseland
Hot, Flat, and Crowded – why we need a green revolution
En verden uden fattigdom. Social virksomhed og kapitalismens fremtid
Den store omstilling: Fra systemkrise til grøn økonomi – I en verden af grænser er det at planlægge for fortsat vækst en tåbes strategi…
Flere motorveje og højere hastighed
er en del af lovgrundlaget, måske fordi man stadigt regner med en sparet transporttid og en dermed følgende økonomisk gevinst. Men der er ikke meget sparet i bilkøerne, og flere motorveje løser ikke det problem. Samtidigt kan tiden i den kollektive transport opgraderes, fordi digitaliseringen har gjort det muligt at arbejde i tog og bus – mens biltid fortsat er spildtid.
Ligeledes foreslås en hastighed på op til 90 km i timen på landevejen, så får man da også skræmt de sidste cyklister væk.
Hvad med en fornuftig offentlig transport, flere tog og flere busser, så man reelt kan spare tid? Men nej, i stedet står der, at den offentlige transport skal markedsorienteres. Betyder det, at man efter at have udsultet offentlig transport i årevis og jaget folk over i egne biler (med individuelle udgifter, individuelt udtræk fra de fælles ressourcer og individuel forurening), tilpasser den offentlige transport til de tre årlige rygsækturister?
Flere motorveje skaber ikke bedre mobilitet. Se Dietriech Braess der har gennemført de komplicerede udregninger for forholdet vej/trafikudvikling. Mere litteratur om emnet findes her:
Traffic – Why We Drive the Way We Do (and What It Says About Us)
Bilisme – den manglende diskussion
Two Billion Cars – Driving toward Sustainability
Vi vil vækst her til lands
Vækstbegejstringen er gyseren i dette regeringsgrundlag, og når man endelig når frem til En bæredygtig grøn omstilling i kapitel 22, så handler det overhovedet ikke om bilisme og vækst, men om lavere priser på el, vand og varme på grund af udfasningen af PSO-afgiften. Så kan vi skrue op for forbruget, og endnu mere fordi skatterne bliver lavere, både vores og også topskatten – som det formuleres lidt kryptisk: Vi vil mindske antallet af personer der betaler topskat.
Nedsættelsen af topskat sker ud fra en forventning om, at topskatten koster vækst og beskæftigelse, men er man ikke netop kommet frem til, at det er en forældet betragtning, og at flere penge i hænderne på de rigeste ikke længere skaber jobs? Den thailandske au pair får ikke flere kolleger af den grund.
Se eventuelt:
23 ting man fortier om kapitalismen
Dansk natur
Lige så bekymrende er afsnittet om dansk natur, her står der nemlig
…vi ønsker mere urørt skov og dyrerige naturparker… Altså ikke natur, men parker, som om vi allerede nu kun råder over nogle spredte miljøer mellem motorvejene. Det bekræftes yderligere af den korte tekst om naturkanonen. Kanon plejer at være udtryk for, at der er noget, vi er bange for at miste.
Oh, at være minister og med et pennestrøg bortskaffe klimakrisen og genindføre de glade 60’ere med muntert forbrug.
Regeringsgrundlaget
For et friere, rigere og mere trygt Danmark
Marienborgaftalen 2016
Verdensklasse, verdenselite og hestevæddeløb
86 sider
Statsministeriet
Kan hentes på regeringen.dk
