En håndfuld mennesker, børn med autisme og deres forældre, fortæller om livet med autisme, om problemerne i mødet med folkeskolen, og om hvordan autister kan passe ind både i skolen og siden i erhvervslivet.
Det begynder med forfatterens søn, Louis på 11 år. Han bliver mobbet i skolen af en klassekammerat der udadtil er hans ven, og han udviser angst. En nærmere undersøgelse afgør, at han også lider af Aspergers syndrom, altså autisme. Det kommer som et chok for moren. I først omgang melder man fra skolens side, at det kan man godt tackle, men drengen der mobbede vil man ikke bortvise, og Louis vil ikke tilbage til skolen.
At finde et nyt undervisningstilbud til Louis udvikler sig til et rent forhindringsløb. Der er mulighed for støtte, men når læreren står med 25-28 børn i en klasse, er der ikke tid til at tage sig af særlige behov, og støtten går derfor oftest til hele klassen.
Vi hører også om Noah der otte år gammel, og Emma der 17. De er begge autister, og for Emmas vedkommende har der oven i autismen været tale om angst og selvskade. Hun har klaret sig godt og kan nu med et imponerende overblik over både sin autisme og sine dyrekøbte erfaringer fortælle om de kampe, hun har været igennem.
Angiveligt har hverken skoler eller psykologer helt styr på diagnoserne, og forældrestemmerne i bogen beklager sig ofte over kvaliteten af samarbejdet med kommune og skole, der tit handler langt mere om økonomi end om det enkelte barn. Landsforeningen Autisme har lavet en undersøgelse blandt 1220 forældre til børn med autisme, og 41 % af forældrene har udtalt, at de føler sig negativt behandlet i mødet med kommunen, dokumenteret af at mere end 30 % af de kommunale sager bliver omgjort.
I Louis’ tilfælde er autismen kombineret med angst, hvilket ikke er usædvanligt. Der findes hjælp: Center for Angst har produceret godt materiale til behandling af børns angst – Cool Kids – men materialet tager ikke højde for de særlige træk ved autismen: konkret tænkning, manglende forestillingsevne og sansefølsomhed.
Det lykkes ved et tilfælde at få Louis ind på en specialskole med afskærmede pladser og stilletid. Det fungerer, men det er hårdt arbejde at finde mulighederne for et autistisk barn, og forældre til børn med autisme rammes i stort omfang af stress.
Der er flere stemmer i bogen, en erhvervsleder med ADHD der bliver lokomotivfører, og en autist der bliver forsker. En af flere diskussioner handler om det at få en diagnose, og om hvorvidt ADHD og autisme hører hjemme i psykiatrien.
Generelt et virkelig godt og tiltrængt bidrag til debatten om diagnoser, autisme og sundhedssystemet. Her er fornuftige fortællestemmer der både har udsynet og de smertefulde oplevelser, og ‘jeg er’ er under alle omstændigheder en bog, man kun kan blive klogere af at læse.
Vil man læse mere om livet med en autist, findes der også: Scener fra hjertet.
jeg er
om autisme, angst og adhd
Nathalie Pade
natlink
Udgivet: 2020
Birte Strandby