…the relatively modest investment of about 16 million USD between 1998 and 2004 to select political organizations has been remarkably effective at manufacturing uncertainty about the scientific consensus on global warming…

står der om ExxonMobil i denne bog, og her er en af vanskelighederne, når det drejer sig om verdens olieafhængighed og uviljen til at ændre på miljøskadelige vaner.

Bogen indeholder en gennemgang af alternative brændstoffer og udviklingen af den elektriske bil og hybridbilen, trægheden i den amerikanske bilindustri kontra den japanske. Og der er en udførlig beskrivelse af oliemarkedet, der står overfor at skulle udvinde den ikke helt så let tilgængelige olie med store omkostninger for miljøet. I det hele taget er der ikke meget sympati for olieselskaberne, der jævnfør det indledende citat får skyld for at have manipuleret den offentlige mening med hensyn til global opvarmning – faktisk i lighed med de ’disinformation campaigns’, som tobaksfirmaerne dyrkede tidligere, ligesom Ford og Toyota beskyldes for at have skabt den langvarige kærlighedsaffære mellem bilisten og bilen.

Men når alle beskyldningerne er gennemgået, så er der forslag til, hvordan afhængigheden brydes

og hvilke enorme fordele, der vil være ved at gøre op med det bil-centrerede transportsystem og – rush hour lasts for hours and isn’t a rush at all

= Mindre trafik, færre veje, mindre støj, lavere omkostninger til infrastruktur, mindre energiforbrug og færre drivhusgasser.

Argumentationen er ledsaget af tabeller og dokumentation. Ifølge Arnold Schwarzenegger, der som foregangsmand i Californien har skrevet forordet, er det ’an urgent wake-up call’. Og ikke ulig budskaberne i Hot, Flat and Crowded, En rå verden og Klimabevidsthedens barrierer.

Daniel Sperling & Deborah Gordon

322 sider

Oxford University Press

Udgivet: 2010