I en verden af grænser er det at planlægge for fortsat vækst en tåbes strategi…

Vi begynder, hvor vi begynder hver gang: Med bankkrisen og den økologiske krise. PPM er steget til 400, vi forbruger hvad der svarer til 1,5 x jordklodens ressourcer, og bankerne er grådige. Det ved vi nu, selv om vi efterhånden har god træning i at fortrænge kendsgerningerne.

I Den store omstilling er der dokumentation for, hvor tæt vi er på behovet for omstillingen anskueliggjort af kurver, der påviser eksponentiel stigning de seneste 50 – 150 år i alt, hvad der er giftigt fra McDonalds restauranter, forbrug af kunstgødning, tab af regnskov til biodiversitet med hvad dertil hører af ….øget sandsynlighed for ikke-lineære ændringer i økosystemerne – inklusive accelererende, pludselige og irreversible ændringer – med alvorlige konsekvenser for menneskelig trivsel.

I tal påvises hvorfor vækst og miljø er uforenelige størrelser. Et kapitel er tilegnet de store virksomheder, der er ved at tillægge sig et grønt image. Således arbejder IKEA for, at strømmen til alle varehuse og kontorer skal komme fra vedvarende energi – solpaneler og vindmøller, og lige nu er man oppe på 34 procents dækning af det samlede energibehov. Virksomheden bruger genbrugstræ, og 91 % af materialerne er fremstillet af fornyelige eller genanvendelige produkter. Men tager man virksomheden som helhed, så har IKEA åbnet flere butikker og tiltrukket flere kunder, og selv om man opfordrer kunderne til at bruge offentlig transport, så er det årlige energiforbrug – inklusive det afledte energiforbrug (når kunderne kører i bil for eksempel) steget. Så selv med de højeste miljøambitioner støder man på den miljøbarriere, der hedder krav til vækst. Samtidigt kan man fastslå, at vækst bliver stadigt vanskeligere at opnå og er de seneste tiår i stadig højere grad baseret på fiktive værdier. Væksten er blevet uøkonomisk. I den forbindelse diskuteres igen, om BNP er en praktisk anvendelig parameter, og der er forskellige forslag til, hvordan man i stedet kan måle menneskelig trivsel.

Et af flere forslag til fremtiden er internalisering af miljø- og klimaomkostningerne ved transport, en offentlig indkøbspolitik med lokal og national produktion i centrum, samt tariffer der hæmmer import fra områder med svage sociale og miljømæssige standarder. Ideer, viden, videnskab, gæstfrihed bør være internationale. Men lad varerne være hjemmelavede, når det er rimeligt og praktisk muligt.

Slutteligt omtales initiativer, der har til formål at skabe en ny måde at tænke økonomi såsom Institute for New Economic Thinking, det danske Center for Imperfect Economic Knowledge på Københavns Universitet, og det amerikanske New Economics Institute, der arbejder med modeller for grøn ligevægtsøkonomi. Men skønt initiativerne blomstrer, er der langt igen, fordi de fleste af os deler forventninger om evig vækst. En af vanskelighederne er de mentale barrierer. Dette fænomen er diskuteret i Klimabevidsthedens barrierer af Peter Kemp og Lisbeth Witthøfft Nielsen.

I forhold til andre lignende bøger er der flere reelle løsningsforslag og flere store krav til forbrugerne. Man kunne ønske, at meningsdannere og politikere ville læse bogen.

Jørgen Steen Nielsen

144 sider

Informations Forlag

Udgivet: 19.08.2013