23 ting man fortier om kapitalismen

Det frie markeds ideologi er så magtfuld, at folk stemmer på politikere, der aktivt gennemfører politiske tiltag, der er til skade for dem, og således ofte vælger ledere, der er endnu mere begejstret for frimarkedsideologien end den, der herskede før krisen.

Med overbevisende argumenter viser Ha-Joon Chang, at vores antagelser om kapitalismen hviler på tvivlsomt grundlag, og at der er behov for en genopbygning af verdensøkonomien. Forfatteren går ind for kapitalisme men i en bedre version end dem, vi kender i dag.

Først og fremmest fastslår forfatteren, at økonomi ikke er en videnskab men en politisk disciplin, samt at det frie marked ikke eksisterer men er politisk reguleret, eksempelvis: børnearbejde er forbudt, og enhver virksomhed der har forsøgt sig på det amerikanske marked er stødt på protektionisme, som vi jo i øvrigt praktiserer overfor fattige lande. Ligeså er det en kendt sag, at man ser forskelligt på patentrettigheder i Hong Kong og i Sverige.

En af mange påstande er, at vaskemaskinen har ændret samfundet mere end internettet har. I Brasilien er 7-8 procent af arbejdsstyrken ansat som hushjælp, det tilsvarende svenske tal er 0,005 procent, fordi prisen på arbejdskraft er steget kraftigt de seneste 100 år, og vaskemaskinen – og andre lignende opfindelser – har reduceret behovet for tjenestefolk, der nu er et luksusgode for rige i rige lande, men stadigt et tilgængeligt gode for middelklassen i fattige lande.

Ligeledes tager forfatteren fat i Den digitale kløft mellem rige og fattige lande og fortæller os, at den er misforstået, og at der er mere perspektiv i at grave brønde, udvide el-nettet, og fremstille billigere vaskemaskiner end i at forære bærbare PC’ere til børn i fattige lande.

Ydermere præsenteres en solid kritik af trickle-down economics, der angiveligt ikke virker efter hensigten. Med tal bevises, at de riges større andel af kagen i 1980 – 2009 ikke har gjort kagen større, investoren har ikke investeret mere, og væksttempoet er faldet i alle G7-økonomier. Finanskrisen kunne være undgået, og det omliggende samfund – teknologi, organisation, institutioner, infrastruktur – har betydeligt mere indflydelse på borgeres produktivitet end nogen anden faktor.

Ha-Joon Chang fremstiller de ellers komplicerede begreber og argumenter, så de bliver indlysende og logiske, uagtet præsentationen er meget forskellig fra den vi har mødt i vestlige medier. Kun et enkelt sted er der anledning til lidt forvirring:

Ha-Joon Chang afviser, at gennemsigtighed skulle være en anvendelig parameter i fremtidens økonomier, men anbefaler samtidigt, at man fremover forbyder komplekse, finansielle værktøjer.

Ha-Joon Chang

292 sider

Klim

Udgivet: 2016