Der mangler ikke bøger om klodens tilstand, om opgøret med en forældet og skadelig vækstøkonomi og om det stadigt mere presserende behov for grøn tænkning:
Modvækst – omstilling til fremtiden
The Politics of Climate Change
Naturen er hellig er endnu en opsang og en advarsel, men med en ny vinkel nemlig den religiøse. Hvordan er vores ignorance overfor det voksende klima- og miljøproblem opstået, og hvad kan vi gøre ved det?
Ifølge forfatteren er vi nået frem til den stedmoderlige behandling af naturen via tre økologiske syndefald: Det første er agerbrugsrevolutionen, der har haft revolutionær betydning for rydning af den vilde natur. Det andet er den monoteistiske revolution, der har bekæmpet naturorienterede religioner og styrket mennesket i dets tro på retten til at bestemme over naturen, og det sidste syndefald er den industrielle-teknologiske revolution, der jo efterhånden har udviklet sig til en systematisk udnyttelse af denne klodes ressourcer.
Når kristendommen må stå for skud her, skyldes det dels introduktionen af et lineært tidsbegreb, der fremmer en tro på fortsat fremskridt, og dels er den kristne gud ikke i menneskenes verden – verden er ikke guddommelig. Det skal ses i modsætning til de naturorienterede religioner, hvor ethvert dyr, enhver plante er besjælet og ikke underkastet menneskelig råderet. Allerede Pave Gregor den Store (540 – 604) understreger, at de kristne missionærer skal afvise hedensk dyrkelse af træer, om nødvendigt fælde dem, og denne nedvurdering af naturen er stadigt herskende.
Nogle religioner styrker en fatalistisk holdning: Gud bestemmer, altså behøver jeg ikke at gøre noget. Det er også en indstilling, der er omtalt i Klimabevidsthedens barrierer
af Peter Kemp og Lisbeth Witthøfft Nielsen – en udmærket bog om hvorfor der er så langt mellem erkendelse og handling, når det drejer sig om klodens fremtid.
For at bringe kampen for klimaet frem i folks bevidsthed har man skabt The Alliance of Religion and Conversation der arbejder for at mobilisere religioner i miljøets tjeneste. Ifølge mere radikale miljøtænkere bør en ny treenighed være luft, vand og jord. Forfatterens forslag til grøn tænkning omfatter: Drop vækstideologi, prioriter klima før jagt på materielle goder, få max. et barn pr. familie – og til medierne: opprioriter stof om klimaforandringer.
Det er en god bog, der endnu engang råber os ind i hovedet om manglende fremsynethed. Igen og igen nævnes konsekvenser af vores ignorance, men måske er det nødvendigt at sige det mange gange?
Jens-André Herbener
208 sider
Informations Forlag
Udgivet: 30.04.2015
Birte Strandby
Trackbacks / Pingbacks