Jakob Jespersen har skrevet en spændende og motiverende bog om vigtigheden af at få et nyt dannelsesideal ind i grundskolen. Ikke kun for at gøre op med det Brian Degn Mårtensson kalder Konkurrencestatens pædagogik – en pædagogik hvis ypperste formål er at levere arbejdskraft til forretningen Danmark – men fordi verden nu står i en situation med hensyn til klima, befolkning og ressourcer der kræver nye måder at tænke på, om verden skal bestå med miljø og mennesker i bare nogenlunde harmoni.

Dannelsesidealet er det hele, handlende menneske, og med udgangspunkt i et mantra fra Rudolf Steiner skolerne: Hjerne, hjerte, hånd beskriver forfatteren, hvordan skolen skal gribe det an, når nutidens og fremtidens problemer skal tackles.

Umiddelbart er der fire scenarier for vores fremtid: Tekno-optimisme, Bæredygtighedsrevolutionen, Nænsom nedtur, Sammenbrud. Tekno-optimismen er troen på, at vi nok skal opfinde den nødvendige teknologi til at tackle vanskelighederne. Nænsom nedtur beskriver de ubehageligheder, vi kan møde ved en alt for langsom erkendelse, og Sammenbrud giver sig selv.

Den lykkelige, mulige løsning er Bæredygtighedsrevolutionen, hvor dem der er børn og unge i dag lærer at bruge redskaberne til at ændre samfundet, for der kræves basale ændringer, når vi gør op med vores forbrugerkultur og går over til 100% genbrug, ingen minedrift – og helt konkret: global Tobinskat på finanstransaktioner, global progressiv formueskat, global borgerløn. Der er flere punkter man umiddelbart kan undre sig over, men forfatteren forklarer og begrunder udmærket undervejs, selvom alt det globalt styrede – og den dermed følgende mangel på direkte indflydelse – kan blive svær at sluge for mange.

Årsagerne til de drastiske midler kender vi jo fra både forskning og litteratur af Giddens, Bauman, Kotler, Zizek – og på dansk Jørgen Steen Nielsens Den store omstilling, Jens-André Herbeners Naturen er hellig; og Lene Andersens Globalt gearskift rummer en del forslag der hænger fint sammen med ideerne i Fremsynet folkeskole.

Som i bogen Klimabevidsthedens barrierer diskuteres, hvorfor verden ignorerer de dokumenterede problemer. Den store fortrængning har godt fat, og vi foretrækker åbenbart alle at tro på det bekvemme.

Jakob Jespersen eksemplificerer modstanden mod erkendelsen:

Familiemæssigt er det super, når bedsteforældrene kører 50 kilometer i bil for at passe børnebørn et par gange om ugen, men miljømæssigt er det en brøler.

De fleste tager bilen, men den er sammen med kampvognen, jetjageren og speedbåden formentlig den mest ineffektive transportform, verden har set. Det meste af benzinen bliver til varme for gråspurvene, og resten går stort set til at transportere et ton jern rundt, bremse etc. Kun omkring 2% går til at transportere personen med.

Vækst er godt når det handler om natur, om børn, men økonomisk er det katastrofalt, og det er foruroligende, at vores – folkevalgte – politikere stadigt taler om at sætte gang i væksten/produktionen, ligesom reklamebranchen stadigt siger: Forbrug og bliv glad.

Tallene for den uhensigtsmæssige ulighed har vi hørt før: nogle få er frygteligt rige, og mange er meget fattige, men her er en ny: Udgiften til at sikre grundskole for alle børn i hele verden er betydeligt mindre end det beløb, der bruges på kosmetik i USA.

Jakob Jespersen er grundig i sin argumentation, og bogen omfatter mange gode ideer og teorier, og man kan kun håbe at Fremsynet folkeskole bliver udgangspunkt for debatter hos magt- og meningsholdere.

Fremsynet folkeskole – et dannelsesideal for det 21. århundrede

Jakob Jespersen

335 sider

Fjordager

Udgivet: 2015

Birte Strandby