Tydeligvis trænger vi til mere feminisme i denne verden. Nu vi kan se, hvor de maskuline tilbøjeligheder kapløb, magt og penge har bragt os hen. Nu trænger vi til medfølelse, omsorg og taknemmelighed, og før hver en beslutning vi tager bør vi spørge os selv: Er det godt for mig? Er det godt for mine børn? Er det godt for de næste syv generationer?

Det vil naturligvis være et glimrende udgangspunkt for en beslutning, og som forfatteren skriver:

Med det udgangspunkt bliver det nemlig umuligt at fremstille cancerfremmende pizzabakker, hormonforstyrrende e-numre og madvarer, sygdomsfremkaldende sprøjtemidler, avancerede dræbervåben …

Baadegaard indleder sin bog med at fortælle, at kvinder har det dårligt: Kvinder er i overtal når det gælder behandling for depression, dobbelt så mange kvinder som mænd er på lykkepiller. At der årligt er ca. tre gange så mange mænd som kvinder der begår selvmord, er ikke med i det regnestykke, selvom det fremgår senere, at mænd også har det ret dårligt. Når vi sådan alle går rundt og har det dårligt, så er det måske netop, som Baadegaard skriver, fordi vi uvidende accepterer de fastlagte rammer, stiger på ræset og glemmer at finde balancen. Balancen mellem det mandlige og det kvindelige, balancen mellem arbejds- og privatliv, balancen mellem det åndelige og det materielle.

Det virker sandsynligt, og det er også et emne der tages op af ganske mange forfattere. Både dem der skriver om kønspolitik, Hans Bonde, Henrik Marstal, Gretelise Holm, og enkelte af dem der skriver om klima og miljø som for eksempel Jens-André Herbener. Desuden er det ofte fastslået også indenfor økonomi, at vil man berige verden, skal man berige kvinderne, det er dem der sørger for børnene.

Forfatteren skelner kraftigt mellem det lineære og det cirkulære livssyn, hvor sidstnævnte er det feminine. Kontrol, hierarki og klasser hører til det lineære livssyn, mens frihed og ligeværdighed er feminine præferencer, og det er indlysende let at forklare verden ud fra den inddeling, og forstå hvorfor det feminine klart bør promoveres. Baadegaard trækker endda et forslag til et politisk parti med vægt på cykliske værdier frem fra gemmerne. Med lidt god vilje kan man i forslaget finde ligheder med Alternativets partipolitik.

ManiFEST for kvinder har mange synspunkter og ideer der kan gøre vores verden bedre. Det er det gode ved bogen. Det knap så gode er, at forfatterens person og spirituelle oplevelser fylder rigtig meget, uden at læseren nødvendigvis engageres. Samtidigt serveres det hele, så man selv skal sortere det, man kan bruge fra det der virker som hyggesnak. Hvordan kommer vi videre herfra?

ManiFEST for kvinder rummer en omfattende bibliografi og en del (maskuline) referencer.

ManiFEST for kvinder

Birgitte Baadegaard

357 sider

Aronsen

Udgivet: 2019

Birte Strandby