Hvis respekt, anerkendelse, ret til egen mening og det at udtrykke den, selvstændighed og myndighed er rettesnoren for en demokratisk kultur, så ser det måske ikke så godt ud.

Demokrati er et af tidens hyppigst omdiskuterede begreber. Det kommer lige i hælene på corona, klima og Trump, og så hænger det i øvrigt tit sammen med dannelse. Der er mange der er bekymrede over vores demokrati, og som forfatteren understreger, så har vores repræsentative demokrati ikke længere megen lighed med den græske udgave, hvor der var et folkeligt forum, og magten i øvrigt blev tildelt ved lodtrækning. Vi har stadigt udskiftning med jævne mellemrum, men hvor meget demokrati har vi egentligt?

Søs Bayer peger på de manglende sider ved det formelle demokrat og beskriver demokratiet i historien fra grækerne til Hannah Arendt hen over Klafki, Biesta, Hal Koch og Dewey. Grundtvig er kort nævnt, men ikke friskolerne hvoraf nogen dog dyrker demokrati på en måde der skaber demokratiske borgere med tro på fællesskabet som for eksempel landets to Freinet-skoler og adskillige af de Grundtvig-koldske skoler.

I det hele taget er problemet i dag ifølge forfatteren, at vi ikke længere tror på fællesskabet eller

på, at den almindelige borger vil være i stand til at tilsidesætte egeninteresser og handle i overensstemmelse med almenvellet.

Ligeledes kniber det med troen på, at den almindelige borger har tilstrækkelig viden til rådighed, er tilstrækkelig intelligent og vil medvirke i de politiske processer.

I dag taler vi meget demokrati, men findes demokratiet i vores institutioner og på vores arbejdspladser? Det er her forfatteren mener, at vi kan gøre det bedre. Det vil give demokratiet gode vilkår, hvis demokratiopfattelsen kommer ind med opdragelsen, dannelsen og uddannelsen. Hun understreger i den forbindelse de demokratiske processer der er i gang, når børn leger en leg og aftaler spillereglerne. Der er noget at bygge videre på.

Der har tidligere været forsøg med demokrati i børneskolen, og i Dagtilbudsloven står der:

Dagtilbudet skal give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelser med demokratiet.

Der er grund til at tage demokratiet op til fornyet overvejelse. Og som en del forfattere og klimaaktivister har opdaget, så er det ikke for tidligt at præsentere emner som fred, miljø, ulighed og kommunikationsteknologi for børnene, så de får chancen at involvere sig og vokse op til selvstændige kritiske mennesker der har ansvar for og deltager i fællesskabet.

Om demokrati findes også følgende litteratur: Sæt strøm til demokratiet, Sådan ender demokratiet og Lokaldemokrati på spil.

Dannelse til demokrati

Søs Bayer

92 sider

Samfundslitteratur

Udgivet: 2020

Birte Strandby