Så er demokratiet i krise igen – eller det har det vist altid været. Men når politikere kører hen over vælgerne – som de gør i Danmark rent bogstavligt ved at bygge motorveje, når vi mangler natur, uden at vi har indflydelse på processen – så er det et demokratisk problem. Og når Ungarns Orbán og Trump i USA i en strømning af autoritær populisme vælges til præsidenter, så er det et andet problem. Ikke mindst når de bruger den frie presse til at understøtte deres eget kandidatur. Ungarn kaldes et demokrati, men når regeringen eksempelvis sætter et parlamentsmedlem der ikke er i regering til at fremsætte lovforslag midt om natten for dermed at undgå de lange debatter, medfører det demokratisk krise.

Jan-Werner Müller tager os med tilbage til begyndelsen i Det gamle Grækenland, hvor Perikles blev valgt til leder af Athen 16 gange i træk. Det vi skal lægge mærke til her er ikke så meget, at han bliver valgt, men mere at lovgivere, dommere og embedsmænd i Athen blev udtrukket via lotteri. Mere demokratisk kan det næppe blive, bortset fra at vælgerne alle var hvide, frie mænd. Frihed, lighed og uvished var grundpillerne i de første demokratier. Måske er det dem vi skal tilbage til, hvis vores demokrati igen skal være ægte demokratisk.

Müller redegør for, hvorfor uvisheden igen bør blive et vilkår, og hvorfor repræsentation ikke altid er udtryk for, at man bliver hørt. Et politisk mindretal kan overhøres, og det kan opføre sig, så et samarbejde med regeringspartierne bliver umuligt, men det kan også komme med forslag og supplere regeringen, vise alternative veje. Forfatteren understreger, at en vis ‘institutionaliseret uvished’ kan være en vigtig del af den demokratiske proces og med til at gøre demokratiet dynamisk og kreativt. Ydermere er tilliden til, at man senere kan komme igennem med sine synspunkter, at tabet af magten er midlertidigt, og at regeringen ikke vil bruge militæret til at fjerne oppositionen en del af det fungerende demokrati.

For at nå frem til et mere ægte demokrati, er det nødvendigt at gentænke de institutioner der betinger demokratiet: de politiske partier, en fri, kritisk presse. Her kommer forfatteren ind på de sociale mediers betydning og avisdøden, men mener alligevel at kunne finde måder at få opgraderet pressen.

Ungarns leder og især Trump får deres del af huggene, men også Hillary Clinton har gjort sig skyldig i nedgørelse af befolkningsgrupper og i at reducere mennesker til noget der ikke har betydning i demokratiet. Det er muligt at genvinde de demokratiske principper og værdier og igen blive et demokratisk folk. Det vil sige udvikle borgeren til andet og mere end det, populisterne kalder ‘det tavse flertal’, de mennesker en ‘trickle-down aggression’ efterlader, og som populistiske politikere gør sig til talsmænd for.

Demokratiet styrer er skrevet i hæsblæsende sprog og med krav til læserens forhåndsviden om Clausewitz, Rousseau og andre tænkere. Vi slutter med en fastlæggelse af de forventninger, som pressen og de politiske partier skal imødekomme for at opdatere vores demokrati og må endnu engang konkludere, at demokratiet har nogle muligheder, som ingen andre styreformer tillader.

Læs også Demokratiets vilkår, Dannelse til demokrati, Sådan ender demokratiet, Sæt strøm til demokratiet.

Demokratiet styrer

Frihed, lighed, uvished

Jan-Werner Müller

Oversat af Johannes Riis

279 sider

Informations Forlag

Udgivet: 2021

Birte Strandby