Man har atomiseret vores fællesskaber og gjort os til isolerede individer … 

I Korsør har de lukket rådhuset og flyttet togstationen væk fra byen. De kalder den ‘Det lille hus på prærien’. Hytteballe beskriver byen som døende i sin indledning til Teaterdemokrati. Skal man i kontakt med kommunen, skal man til Slagelse. Afstanden til demokratiet er blevet større, og det gælder i masser af andre mindre byer.

Demokratierne lider. Ikke kun i Danmark, men også i Frankrig, Holland og andre steder, hvor der er gule veste og traktorer der blokerer vejene. Ganske vist benytter vi os af vores demokratiske rettigheder til at demonstrere, men demonstrationen er et resultat af, at vi ikke har følt os hørt. 

Albert Hytteballe Petersen beskriver i 40 små kapitler, hvad demokrati ikke er: Demokrati er ikke elitært, demokrati kan ikke udryddes, demokrati er ikke korrupt, demokrati er ikke militaristisk, demokrati er ikke lobbyisme …

Et tilbagevendende argument i kapitlerne er, at vi har overgivet magten og tænkeevnen til eksperter, teknokrater og videnskabsfolk – til en elite der forsøger at overbevise os om, at vi er dummere og bedre tjent med stærke ledere.

Et andet af Hytteballes mange argumenter for, at det er gået tilbage for demokratiet, er kapitalismens voksende betydning i dagens samfund. Her forholder Hytteballe sig til Pelle Dragsteds Nordisk socialisme. Dragsted skriver blandt andet, at man kan finde demokrati i samfundet, hvor der er fælleseje, andelsselskaber mv. Dragsted får et par roser med på vejen for ‘at puste lidt visioner i en kedelig og ideforladt venstrefløj’, men bliver også kaldt naiv, fordi han forventer demokratiets komme via fornuft og oplysning.

Hytteballe kommer vidt omkring fra Diogenes og Alexander den Store til Thatcher og Trump. De store linjer og de små linjer. Hvem ellers ville kalde København for en by med en demokratisk udsigt – her er ingen højhuse, noget som forfatteren mener må skyldes påvirkning fra borgerne. Ikke mindst fordi noget andet gør sig gældende i de mange små havnebyer, der har plantet vandkanten til med etagebyggeri der stjæler havudsigten fra byen. Det er næppe det demokratiske bagland, der har valgt det byggeri.

Som andre har beklaget New Public Management, så retter Hytteballe særlige skud mod effektivitetsbegrebet, der har erobret erhvervslivet, men vel nødigt skulle ende hos dagplejen og i børnehaverne. Eller hvad der er lige så slemt: effektiv opmærksomhed til de psykisk syge!

På mange måder er Hytteballes angrebsvinkler forfriskende, og hans historiefortælling lidt anderledes end de standardudgaver vi ellers beskæftiger os med, for eksempel:

I halvfjerdserne skete der i Danmark fire ting: Glistrup annoncerede sin trækprocent på nul, danskerne blev lokket til at melde sig ind i EU, oliekrisen åbenbarede kapitalismens sårbarhed, og Davos begyndte at invitere politikere med til deres møder. Andre ville måske nok vægte de fire begivenheder forskelligt og måske endda hævde, at EU er vejen til at forhandle grøn omstilling med USA, Kina og Rusland, og at Davos-møderne ikke nødvendigvis influerer på vores hverdag. Ikke desto mindre har Hytteballe væsentlige pointer, og det kunne måske være en god ide for vores politikere at læse om, hvordan samfundet og magten ser ud set fra andre vinkler.

Teaterdemokrati slutter med en lille praktisk guide til, hvordan man som borger kommer gennem Folkemødet på Bornholm uden at miste sin tillid til demokratiet, og det kan jo nok være nødvendigt.

Teaterdemokrati

Albert Hytteballe Peetersen

280 sider

Det Poetiske Bureaus Forlag

Udgivet: 2021

Birte Strandby