Charity is the humanitarian mask hiding the face of economic exploitation.
Zizek vender igen op og ned på vores opfattelse af, hvordan verden ser ud i dag. Han tager udgangspunkt i begrebet vold (som måske savner en præcis definition), subjektiv vold og objektiv vold. Objektiv vold inddeles i symbolsk vold, som i sprogets brug af ordene, og systemisk vold, det vil sige konsekvenserne af vores politiske og økonomiske systemer.
Det er Zizeks projekt at påvise sammenhængen mellem den systemiske og den subjektive vold, og med udgangspunkt i filmene ’The Village’ og ’Children of Men’ understreger han, hvordan mennesker skaber samfund, hvor subjektiv vold er resultatet af systemisk vold og undertrykkelse, og med en velunderbygget og overraskende bevisførelse påviser Zizek, at forudsætningen for 9/11 var USAs militære, ny-koloniale verdenspolitik, at den højrepopulistiske volds forudsætning er velfærdsstatens kontrol og regler, og at det franske ungdomsoprørs er et produkt af det kapitalistiske systems anonyme vold.
Ydermere belyses globaliseringen og det faktum, at det ’historiens endeligt’ som forfatteren Fukuyama begejstredes over ved Berlin-murens fald, nu i stedet skaber andre mure (EUs Schengen-aftale, grænsen Mexico/USA).
Heller ikke Danmark og tegneseriekrisen, der gav os et nyt renommé som fremmedfjendtlig nation går fri, og som det ofte er tilfældet med moderne samfundskritik lander den i en opfordring:
to change society so that people will no longer desperately try to escape their own world
Mærkeligt nok er Stanley Kubrick og hans flirten med begrebet dehumanizing (Full Metal Jacket, The Shining) ikke nævnt blandt Zizeks ellers omfattende brug af referencer, herunder Hegel, Kant, Arendt og utallige bøger og film.
Slavoj Zizek
218 sider
Big Ideas
Udgivet: 2011
Birte Strandby
