Hjernen udgør to procent af kroppens vægt, men kræver 20 procent af kroppens energi. Den menneskelige hjerne er desuden tredoblet i størrelse i løbet af de seneste seks millioner år. Spædbørns hjerner er kun halvbagte ved ankomsten og kræver adskillige års udvikling, før de er i stand til at klare sig selv – modsat de fleste andre pattedyr. 

Der er forskellige hypoteser der slås om retten til at forklare den særlige menneskelige hjerne og dens heftige udvikling, eksempelvis forklarer ‘den sociale hypotese’, at det var praktisk for mennesket at påvirke, manipulere, overtale, underholde, mens ‘den kulturelle hypotese’ vurderer evnen til at lære af andres og egne erfaringer som vigtigst. I hvert fald er vi kommet langt, selvom det stadigt ikke er lykkedes os at skabe det perfekte samfund.

Det kan der være flere grunde til, Oded Galor indleder med den malthusianske tese der bygger på en teori om, at en stigning i ressourcer vil føre til en stigning i afkom. Herefter vil den stigende population medføre dårligere levevilkår, hvis populationen befinder sig på et afgrænset geografisk område. Tesen kan genkendes i flere omgange i historien, men fra ca. 1900 lykkes det den vestlige verden at frigøre sig fra den malthusianske tese og med en vekslende sammensætning af befolkningstilvækst og teknologisk udvikling er vi nået frem til et hidtil uset niveau af velstand.

Og så kommer det store spørgsmål: Hvordan opstod uligheden? Ifølge Galor er det er netop et led i vores (læs: europæisk og amerikansk) udvikling, for med våbenindustrien lykkedes det blandt andet de vestlige nationalstater at køre andre lande over ende. Hvem tabte for eksempel opiumskrigen mellem Kina og England – og hvorfor? Den britiske flåde sendte sine (moderne) kanonbåde til Kina for at overtale kineserne til at aflyse forbuddet mod handel med britiske virksomheder. 

I bogen Civilization – The Six Killer Apps of Western Power kan man læse, at europæerne i høj grad har dyrket konkurrence, videnskab, ejendomsret, medicin, forbrugersamfundet og arbejdsmoral. Galor på sin side kommer ind på geografi, klima, befolkningssammensætning og ikke mindst betydningen af statsstøtte og adgang til markeder.

Slaveriet er også baggrund for en nutidig ulighed, ligesom europæernes imperialistiske tilbøjeligheder har holdt udviklingen tilbage og påvirket mentalitet og levestandard i de tidligere kolonier. 

En anden faktor der har påvirket uligheden er uddannelse. Den globale læsefærdighed lå på ca. 12 procent i 1800, men i Holland lå den på 68 % og i England på 50. Senere forholder de enkelte landes uddannelsessystemer sig til den industrielle revolution, og med den voksende automatisering stiger kravene til uddannelse og professionalisme.

Uligheden er gammel, men i det tyvende århundrede steg velstanden, fødselsraten faldt, og levestandarden blev forbedret over hele jorden. Den kraftige udvikling er dog ikke gratis, og derfor kæmper vi nu med klima-, miljø-, biodiversitets- og flygtningeproblemer nu.

Galor har gode argumenter, et livligt, engageret sprog og mange spændende teorier om, hvorfor vores verden ser ud som den gør, og hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at et land kan udvikle sig. Med større indsigt i de faktorer der har skabt uligheden, bliver vi måske også i stand til at udbedre den.

Da menneskeheden blev til

Historien om, hvordan vi blev rige og endte ulige

Oded Galor

Oversat af Brian Dan Christensen

305 sider

Gyldendal

Udgivet: 2022

Birte Strandby