Men selv om forbryderen sidder i isolation, er de strukturer, der formede ham, stadigt på fri fod.

Mandsforræder begynder med mænds vrede og med instagramprofilen @herligesvend, der fik verbale tærsk af vrede mænd efter et meme om MeToo. Det fik forfatteren til at undre sig over, hvor al den vrede kom fra, og Mandsforræder skal ses som en analyse af fænomenet. Der tages udgangspunkt i mænds mindreværd, skam, vrede og ensomhed. Det er en interessant bog, og Lynggaards sprog koloreres af humor og en fed selvironi, der gør læsningen let (en mandeastrolog also known as en økonom). Desuden er Mandsforræder en ener, ikke mindst i forhold til hvor mange bøger der er skrevet om kvinders mindreværd, skam, vrede og ensomhed. Især har det i pædagogikken været en ting, at kvinder følte skam – i modsætning til mænd, der godt kunne føle skyld, men ikke skam. Er vi ude i noget helt nyt? De vrede mænd har altid været der. Mere end 90 % af alle overgreb begås af mænd, og det er ikke bare fordi den gennemsnitlige mand har flere kræfter og færre ord?

Lynggaard tager problematikken op og gør en indsats for at gennemskue, hvor problemerne ligger. Det bringer læseren tilbage til Lynggaards teenageår, opdragelsen, forelskelserne, ideen om at manden er handlekraft og vilje og styrer udviklingen. Samt hvorfor man som mand er nødt til at fastholde sine konklusioner fremfor at indrømme fejl.

Generelt fungerer analysen, det vil sige den forklarer til dels vreden, men en del af betragtningerne kunne også handle om kvinder:

Mænd har en tendens til at tage ting meget personligt.

Lynggaard har også forslag til, hvordan man kommer videre som mand uden helt så megen vrede, og på den måde er Mandsforræder en slags selvhjælpsbog. Hvad der er nok så relevant, er klippene fra den sociale historie om køn og hierarki.

Den opmærksomme læser vil kunne finde flere punkter fælles med Maren Uthaugs 11 %.

Mandsforræder

Vores vrede, ansvar og potentiale

Herlige Svend

Sebastian Lynggaard

211 sider

Grønningen 1

Udgivet: 20.09.2022

Birte Strandby