Udover statslige redningspakker har finanskrisen også udløst denne lille selvhjælpsbog beregnet for civile ofre.
Hvad kan man gøre, hvis økonomien skranter? Et ikke helt overraskende bud er det velkendte, at man bruger lidt mindre, end man tjener. Det er jo så nemt sagt, men bogen angiver venligt nogle muligheder jævnfør vaskebaljemetoden: Husstandens pengestrømme inddeles i fem vaskebaljer: En for indkomst – både den officielle og nebengesjæften med at sælge havenisser – og en for henholdsvis forbrug, opsparing, skat og gæld. Logikken er åbenbar, selvom naboen – der i bogen er den der har hjælp behov – indvender, at hans bank vil have penge. Ikke små tegninger af vaskebaljer.
Der er en gennemgang af finanskrisens årsager – overforbrug, grådighed og dårlige lån – såvel som krisens følgevirkninger og afhjælpning herunder multiplikatoreffekten = Forbrug skaber forbrug. Desuden huserer bankrådgiveren, der har en præference for
duksedrenge med orden i regnskaberne, omend det ikke lige er den type kunder, banken tjener mest på. Psykologen, der modtager klienter på grund af finanskrisen, har et indslag om, at flere års forkælelse har givet mange et pubertært forhold til forbrug, og Peter Lund Madsen har et ligeledes interessant indslag om den menneskelige hjernes mangel på udvikling.
Bogen omfatter også en inddeling i økonomiske arketyper og dertilhørende råd om opsparingsmuligheder, og der er lidt basalt om kontanthjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse.
De gode råd er ikke helt nye men behageligt konkrete, selvom sproget på sine steder er upræcist: Gælden er mere end tre gange så høj som indtægten (årlig indtægt?), og det er vel et spørgsmål, om bilen som påstået kan betragtes som en investering.
Forfattere: Søren Fossing & Kenneth Wöhlisfelt
160 sider
Gyldendal Business
Udgivet: 04.12.2009
