Det er litteraturens politiske løfte, at den kan bevæge os ind i andres liv, mens vi vedbliver at være os selv.

Bag bogens meget betegnende men alligevel vanskeligt gennemskuelige titel gemmer sig et projekt der nøje undersøger, hvad længere levetid i velfærdsstaten gør ved litteraturen. Hvilken betydning får velfærden og den forlængede levetid for arbejdsmarked, for ældres position, for måden vi indretter os på, og hvordan afspejles det i litteraturen?

Med den voksende andel af ældre i samfundet kræver begrebet ældre en ny definition. Er gammel bare gammel, eller er der nuancer mellem de 60 og de 90 år? Og er det ikke logisk, at mennesket også i en høj alder har behov, begær, ønsker drømme og følelser? Under alle omstændigheder er der tale om en gruppe, der med sine mange medlemmer efterhånden har en betydelig demokratisk magt.

Forfatteren ser nærmere på, hvordan velfærdsstaten påvirker begrebet ældre og alder, og dermed hvordan statens aflastende, kompenserende og indgribende rolle i forhold til den enkelte borgers liv får betydning for litteraturen – som formidler af fjernerfaring.

Den litterære behandling af alderdom har tydeligvis ændret sig fra dengang, hvor gamles rolle i romaner jævnligt faldt sammen med beskrivelser af fattiggårdens marginaliserede beboere til nu, hvor virkelighedsmarkørerne rammer bredere: alderdom, plejehjem, pension, efterløn, gangbesvær, demens, hukommelsessvigt, dødfunden, gebis, børnebørn – og lidt overraskende – stavgang? Det handler også om statens rolle som en slags udvidet familie – netop i forbindelse med den generelle familienedgradering, som den vestlige verden har oplevet, og ikke mindst understreget af det stigende antal dødfundne, hvis muligvis ikkeeksisterende pårørende efterlyses i dagbladene. Statens rolle varierer efter, hvem der skriver historien. Er staten den nye familie, eller er den et umyndiggørende, konformitetsskabende system?

Som en modsætning til Bildungsroman kan man kalde romaner om de nye gamle for Vollendungsroman. Peter Simonsen gennemgår blandt andet værker af Martha Christensen, Trisse Gejl, Bent Vinn Nielsen og Anders Bodelsen.

Forfatteren beskæftiger sig desuden med begrebet Affektiv mobilitetshistorie om overraskende, overrumplende forøgelse af lykkefølelsen i senlivet ofte med velfærdsstaten som mellemmand. Den affektive mobilitet forudsætter det nedsatte tempo og den ændrede perception, den er mere stedsbunden end tidsbunden, og pensionisten ved at der ikke er sammenhæng mellem økonomisk vækst og vækst i lykke.

Et emne der ofte optager forfattere af Vollendungsromaner er plejehjemmet – den sidste meningsløse station før livets udslettelse, og også det sted der er den mest værdifølsomme velfærdsinstitution, fordi velfærdsstatens behandling og værdisætning af det enkelte liv – kommer tydeligst til syne i al sin komplekse sammenblanding af menneskelige og økonomiske hensyn.

Bogen behandler mange gode romaner, der beretter om den kompleksitet der følger med nye opfattelser af alderdom i velfærdsstaten: Virkeligheden er langt mere kompleks, hvilket vores samtidslitteratur bærer yderst kompetent og langt fra ukritisk og stiltiende vidnesbyrd om.

Alle de i bogen anvendte eksempler er af danske forfattere, men det kunne give god mening at analysere andre romaner fra den vestlige verden såsom Ydmygelsen og Exit genfærd, af Philip Roth –der tager sig venligt at den sure gamle mands alderdom, ligesom Benoîte Groult har skrevet en livlig bog om at være ældre kvinde. Ydermere er der efterhånden ganske mange forfattere, der har skrevet om forældres alderdom og død: Målløs af, Tom Lanoye Som om hun bare lagde røret på og forsvandt af Agnete Braad Min mors sidste dage af Sölvi Björn Sigurdsson, Sandt af Riikka Pulkkinen, Sortedam af Sissel Bergfjord og Fuldmånen stille sejleraf Bent Haller

For den der måtte fatte interesse for dette relativt nye litterære område – for Vollendungsromaner, vil Livslange liv være et uundværligt værktøj, både i sin inddragelse af demografi og socialpolitik, men også for de glimrende analyser af romanerne. Desuden er bogen behageligt velskrevet.

Peter Simonsen

336 sider

Syddansk Universitetsforlag

Udgivet: 2014