Lone Frank forstår at skrive en bog, så man kan dyrke læsningen, samtidigt med at man bliver lidt klogere. Her gør hun omtrent som Kristoffer Frøkjær i bogen Eske Willerslev – Han gør det døde levende: beskriver forskning med udgangspunkt i en biografi, og hun gør det vældigt godt og formidler såvel forskning som biografi på en inspirerende, debatskabende måde, også selvom man måske ikke helt fanger det med nucleus accumbens, cerebellum, ventrale tegmentum.

Forskeren Robert Heath var hjerneforsker, og allerede i 1950’erne eksperimenterede han med at sætte elektroder i hjernen på folk, og han opdagede, hvordan elektrisk stimulation kunne ændre tilstand og adfærd. I modsætning til medikamenter, der flyder ud over det hele, kunne den elektriske påvirkning ramme præcist, og dernæst kunne frekvens og strømstyrke ændres, så det bedst mulige resultat blev opnået.

I begyndelsen var undersøgelserne præget af en Wild West-mentalitet, men efterhånden lærte Heath og hans styrker, hvor de skulle sætte ind. For eksempel kunne stimulationer i septum udover at dæmpe smerten gøre, at patienten livede op, blev mere vågen og oplevede en generel bedring i den almene tilstand.

Men at pille ved hjernen er at pille ved folks personlighed. En patient oplevede ændret musiksmag, en kvinde blev kureret for sin OCD men var ked af, at hendes perfektionisme forsvandt, mens en anden kvinde glædede sig over sin nye udadvendte og sprudlende personlighed med hang til alkohol og problemer i ægteskabet. Og der var en patient der med en knap selv kunne styre impulserne. Det fik hende til i stadigt højere grad at aktivere dem, og hun blev afhængig, svælgede i egen tilstand og fjernede sig fra virkeligheden.

Måske vil neurokirurgien blive lige så efterspurgt som plastikkirurgien, der i første omgang var ment som hjælp til veteraner fra 1. Verdenskrig, for hvem har ikke et karaktertræk man gerne vil undvære eller ændre?

Heath var helten på Tulane University, men hans resultater og eksperimenter ignoreres af eftertiden, og det er blandt andet denne nedgravning af betydningsfulde forskningsresultater Lone Frank søger at forklare i bogen. CIA var dengang involveret i en del af forskningen, ligesom Defence Advanced Research Projects Agency er en aktiv medspiller i nutidens hjerneforskning i forbindelse med behandling af traumer hos krigsveteraner. Det uhyggelige perspektiv er her, at man i stedet for at reparere kunne gå over til at gøre nye soldater mere psykisk robuste og mindre følsomme.

Det lykkes Frank at få adgang til de film, som Heath fik optaget af eksperimenterne, og flere af dem kan virke grænseoverskridende. Eksempelvis behandlingen der skal ‘kurere’ en ung mand for hans homoseksualitet. Det omfatter elektroder i hjernen og den aktive deltagelse af en prostitueret. Hvilket må betragtes som et betydeligt fremskridt i forhold til den mere pavlovske version: at få sat strøm til testiklerne, hver gang man præsenteres for et billede af en nøgen mand. Andre forskere går videre – en forsker og hendes ægtefælle har samleje i en MRI-scanner. Hvad gør man ikke for videnskaben?

De patienter der behandles lider fortrinsvis af skizofreni, depression og epilepsi, og der er mange bemærkelsesværdige resultater. Forskeren José M. R. Delgado viser, hvordan han elektronisk kan styre en tyr ved at aktivere hjerneområdet nucleus caudatus. Han anbringer sig som mål for en rasende tyr med sænkede horn, og få meter før tyren når ham, sender han en impuls til tyren der får den til at stoppe sit løb.

Lone Frank har med en personlig, spørgende tilgang begået et imponerende stykke efterforskningsarbejde og lagt op til en debat om etik på området.

Også Richard David Precht med bogen Hvem er jeg og hvis ja, hvor mange? – En filosofisk rejse er inde på hjerneforskning og dets mulige konsekvenser.

Lone Frank

Lystens pioner

Historien om manden, der satte strøm til sindet og viste vejen til fremtiden

218 sider

Gyldendal

Udgivet: 2016

Birte Strandby