Emnet er ikke helt nyt. Det beskrives eksempelvis af Kirsten Dinesen i 2008 i bogen Forbrugeren i førersædet, Lene Tanggaard berører det i Opfindsomhed, i Instant Icon fortælles om forcerne ved den nye deleøkonomi, og Jacob Bøtter tager i Udefra fat i de helt konkrete muligheder som digitaliseringen giver os; hvad enten det er muligheden for at købe snart sagt enhver ydelse på nettet, få et lift til Rotterdam eller finansiere sit seneste projekt med crowdfunding.

Men Den nye deleøkonomi har langt den største samling eksempler på interessante, nye netmuligheder her præsenteret med fordele og ulemper. Det drejer sig om Airbnb, eBay, Uber, GoMore, Kickstarter, SpeedRecruiting og mange andre. Via de forskellige tjenester kan man finde overnatning, køb og salg, taxikørsel, crowdfunding og rekruttering af nye medarbejdere.

Med mange ord gør forfatteren en indsats for at forklare, hvilke fantastiske effekter de tre digitaliseringsbølger – 1) PC og internet, 2) Internet of Things, 3) Menneskelig bevidsthed og intelligens – har og kan få for handel, finansiering, service, underholdning og hele samfundsstrukturen. Med udgangspunkt i verdens mest populære pyramide – Maslows – psykologiseres de forskellige behov og deres mulighed for tilfredsstillelse via den digitale verden, og der er næppe nogen tvivl om, at vi kun har set en del af revolutionen.

Et eksempel på god udnyttelse af de tilgængelige muligheder nævnes en app: BeMyEyes, hvormed blinde kan sende fotos af eksempelvis dåsen med flåede tomater til en seende og få afklaret indhold og udløbsdato. En anden app kan fortælle, hvilke gode tilbud på fødevarer/elektronik/underholdning der findes indenfor en radius af 300 meter, men det kan måske også være hvor den nærmest tilgængelige boremaskine kan lånes. En undersøgelse blandt 30.000 europæiske borgere har afsløret, at mange er klar til at udleje bolig, bil og husholdningsmaskiner. Desuden er mange indstillet på at leje frem for at eje. Det giver nye udfordringer til virksomheder, der får brug for at gentænke produkter og markedsføring.

Ordet bæredygtighed nævnes mange gange i indledningen både som årsag og mål i digitaliseringsprocessen, men bæredygtigheden indgår ikke i beskrivelsen af det førerløse køretøj der jo – efter nu at have skaffet bilens fører de samme fordele som findes i offentlig transport – kan sikre, at man kan bevare kørekortet efter de 80 år, skønt det vel betyder flere biler på vejene og mindre opbakning til offentlig transport? Spørgsmålet er, om den førerløse bil ikke kun bliver et kort stadium inden den førerløse bus.

I forbindelse med salg og service nævnes også foraer, hvor kunder kan stille spørgsmål til hinanden. Det er en udmærket mulighed, men endnu fungerer det langt fra godt hos for eksempel Apple og TDC.

Den nye deleøkonomi rummer forslag til strategier for virksomheders digitalisering, og der stilles mange gode spørgsmål til overvejelse i det firma, der måtte ønske et hurtigt medlemskab af deleøkonomien. Bogen afsluttes med en appel til folketinget, så man her kan reagere på fremtidens muligheder og måske regulere hæmmende lovgivning.

Den nye deleøkonomi – Digitale strategier i adgangssamfundet

Jesper Bove-Nielsen

294 sider

LibrisBusiness

Udgivet: 2015

Birte Strandby