Gunnar Staalesen taler med Bo Tao Michaëlis om Udenfor er hundene, der er en fortsættelse til Ingen er så tryg i fare.

Der var noget bekendt over samtalen om Udenfor er hundene og hovedpersonen Varg Veum. Måske var det en samtale, man havde hørt før. Ikke uventet kom Michaëlis ind på Hamilton, Chandler, McDonald som Staalesens forbilleder, mens forfatteren selv nævnte Sjöwall og Wahlöö som sin tids trendsættere.

At Varg Veum har sin egen fangruppe, kunne man se af de mange gæster der fulgte dialogen, der også fik anbragt Veum-bøgerne som en afspejling af Norges udvikling med oliepenge og risikoen for igen igen at slå fast, at rådighed over olieressourcer er fordærvende. Om man derfra kan slutte, at ondskab i Norden er samfundsskabt er et åbent spørgsmål, men det er nok så interessant, at Staalesen med sin Veum-figur bringer det på banen, og nok værd at holde øje med i andre krimier. Ellers var krimimessen i år mere tilbageholdende med at køre krimierne i stilling som tidens folkeeventyr, og programpunkterne forholdt sig snarere til de enkelte krimier end til de store perspektiver.

Til gengæld er serierne blevet fast inventar på messen, og i Trykkeriet fortalte Steen Bille om tv-serien Babylon Berlin. Det omfattede en grundig præsentation af 20’rnes Berlin med det legendariske forlystelsessted Moka Efti. Med klip og PowerPoints fik vi også et indtryk af seriens skuespillere, forfatter og instruktører, blandt andre Tom Tykwer, der som bekendt også står bag Lola rennt og Parfumen.

Serien er optaget på 300 forskellige lokationer og råder dertil over en imponerende kulisse til ni millioner euro, navngivet Neue Berliner Straße.

Hans Jørgen Bonnichsen fortæller om cyberkriminalitet og cyberspionage

Den tidligere chef for PETs rejsehold, Hans Jørgen Bonnichsen, fortalte om sine erfaringer med de seneste nyskabelser inden for kommunikationskriminalitet. Det omfattede en kritik af vores måde at tackle cybersikkerheden, der ifølge Bonnichsen var hullet som en schweizerost. Eksempelvis havde en svensk hacker skaffet sig adgang til Schengensystemet og til kørekortsystemet, hvilket i runde tal gav ham 1,5 milloner personnumre og en række kriminalrapporter.

I samme forbindelse – altså cyberansvaret – nævntes også Britta Nielsen, men det var vel næppe it sikkerhed, der var problemet her?

Bonnichsen frarådede, at man lullede sig ind i bestemte rutiner og vaner, og illustrerede det med den gamle vits om den unge kvinde, der vanemæssigt skærer enderne af hamburgerryggen, før hun serverer den. På forespørgsel fortæller hun, at det har hendes mor altid gjort, og moren fortæller, at det har hendes mor altid gjort. Spørgeren går så til mormoren, der beretter, at hun aldrig har haft et fad, der var stort nok og derfor skar enderne af hamburgerryggen.

Vanetænkningen var også årsagen til, at det gik galt ved Krudttønden. Tolv gange havde man tjekket uden finde problemer. En gang undlod man tjekket. Det kostede et menneskeliv.

Men nogen har styr på elektronisk sikkerhed, og Bonnichsen fremhævede PETs hovedkvarter, hvor der både er skalsikring og biometrisk sikring. Forsvarets Efterretningstjeneste angriber med jævne mellemrum sikkerheden for øvelsens skyld, men det er endnu ikke lykkedes at trænge ind i bygningen.

Bonnichsen advarede også mod phishing og spammail af den type de fleste kender: Enten et løfte om mange penge eller en falsk mail fra en ven i nød, der har akut behov for penge for at kunne rejse hjem fra det sted, hvor vedkommende nu er havnet.

En af flere konklusioner var, at kriminaliteten har ændret sig. Bonnie og Clyde og deres to bankrøverier på en dag er passé. I stedet kan den kriminelle sidde i nattøj på et hotelværelse i Estland og tømme konti. Det er derfor, at personnumre er guld og bør beskyttes som sådan. Ifølge Danmarks Statistik har 48.000 danskere været udsat for identitetstyveri inden for de sidste ti år, og i Nordsjælland har der ligefrem været jagt på postkasser, netop fordi nogen har ønsket at finde post med personnumre.

Men trods udfordringerne fortalte Bonnichsen med en vis stolthed, at dansk politi sammen med FBI havde været med til at nedbryde en pædofiliring, men at man stadig trækkes med et sindssygt begreb: cybersexturisme, der betyder, at det er muligt at bestille et overgreb mod et barn og overvære det elektronisk.

Og hvad angår FBI og andre efterretningstjenester, så er der forskel på efterretningskulturer: de forskellige efterretningstjenster havde på en fælles konference væddet om, hvem der var den bedste efterretningstjeneste. De besluttede at afgøre det ved at gå ud i den nærliggende skov og fange et vildsvin.

CIA vendte tilbage efter to timer med en bunke blodigt kød, skudt i smadder, og en dyrlæge bekræftede, at det var resterne af et vildsvin. Assad vendte tilbage efter tre timer med en vildsvinefamilie, præcist henrettet med et skud pr. gris. Og den tyske Bundes Nachrichtendienst vendte tilbage efter ti timer med en kronhjort, som de ikke kunne få til at indrømme, at den var et vildsvin.

Der var mere om malware, trojanske heste og spyware. To kriminelle havde indsat usb-stik i bibliotekscomputere, og efter tre dage havde de kunnet hente usb-stikket med biblioteksbrugeres passwords og koder, der gav dem adgang til fem millioner kroner uden større vanskeligheder.

I de seneste ti år er 86 ud af 98 danske kommuner blev hacket, de fleste ved hjælp af ransomware.

Direktørsvindel er en anden nuance i spammailkriminaliteten. En medarbejder modtager en mail fra direktøren om at sende penge der skal overføres i forbindelse med en presserende handel. Hvorefter pengene er væk. Det har givet røde ører flere steder i erhvervslivet, og det at en hacker har låst systemet eller bestemte konti i en virksomhed og efterfølgende forlangt penge for at gøre systemet tilgængeligt igen – har man oplevet i 230.000 virksomheder i 99 lande. Det har eksempelvis kostet det engelske hospitalssystem 780 millioner at reetablere deres system.

Mærsk havde for år tilbage en lignende oplevelse, hvor it-folket endte med at invadere møder og konferencer for at forhindre en virus i at sprede sig. Virussen bevirkede, at systemet gik ned i Mærsk-kontorer over hele verden og lammede en del af skibstrafikken, indtil det lykkedes at finde en uinficeret computer i Ghana.

Bonnichsen var også inde på dark net og på spionagetruslen, der angiveligt kommer fra Rusland, Kina, Iran og Nordkorea. Der går rygter om, at årsprøven i datalogi på kinesiske universiteter omfatter hacking af et vestligt ministerium. Og også Novo Nordisks forskningsresultater er truede.

Bonnichsens foredrag var nok det nærmeste, vi kom gyset i år, og konklusionen er, at brevet er den sikreste kommunikationsform.

Krimi på skærmen. Adrian Hughes causerer

I Trykkeriet underholdt Adrian Hughes om krimier i serier med vægt på begrebet True Crime, som man blandt andet kan møde på HBO i beretningen om Adnan Syed. Syed har siddet i fængsel i 18 år for et mord, han ikke har begået, dømt blandt andet på grund af et meget utroværdigt vidne.

En anden af serierne var The Jinx om Robert Durst der bliver dømt for at partere et lig, men ikke for mordet der angiveligt er sket i selvforsvar. Både virkeligheden og serierne giver indtryk at et syret retssystem. Det er også det indtryk man får fra Making a Murderer om Steven Avery der ryger i fængsel for et mord, han med al mulig tydelighed ikke kan have begået. Efterfølgende sagsøger han staten for 36 millioner dollars, og siden lander han i fængsel igen på grund af indicier i forbindelse med et andet mord.

Have we found a body yet? Spørges der i serien. Svaret er nej, men man har fanget og indsat Steven Avery i fængslet.

Yderligere blev seriemorderen Ted Bundy introduceret for publikum. Han havde en IQ på 124, charmerede kvinder og trak angiveligt et langt østrogenspor efter sig. I modsætning til de andre hovedpersoner var Bundy i høj grad skyldig og sluttede sit liv i den elektriske stol efter at have indrømmet mere end 30 mord på unge piger.

Der blev på denne messe kun observeret et enkelt forsøg på at intellektualisere krimien, og her var Lars Bukdahl mediator: Dorph og Pasternak taler med Lars Bukdahl om Kom ind i min drøm

Det handlede meget om radiodramatik og podcast, der frigør stemmerne på en anden måde end det visuelle og i højere grad rammer ind i folks bevidsthed. Baggrunden for krimien er politiske dystopier, og hvad der skete der egentligt med frigørelsesprojektet fra 1968?

Det er tunge emner, men trods de gode intentioner svingede debatten sig ikke rigtigt op til noget dybdegående, og det gjaldt flere af de i øvrigt mange udmærkede indslag på messen.

Tydeligvis har hver forfatter sit helt eget formål med egne værker. Rachel Abbott ønskede med ‘Drevet til mord at skabe … a lot of gasps. Nis Jakobs søger de små lakuner af hverdagsbeskrivelser der dukker op i hans romaner, blandt andre i En død russer, og Clare Mackintosh, har trods sin uofficielle udnævnelse til queen of plots heller ikke selve plottet som drivkraft:

Clare Mackintosh taler med David Jacobsen Turner om Lad mig dø. Som tidligere ansat i politiet har Mackintosh særlige forudsætninger for at skrive krimier. Desuden hylder hun kontrasten god/ond, og i forhold den seneste roman Lad mig dø ønskede hun at undersøge forholdet mellem mor og barn, og hvordan den nybagte mors kriser hænger sammen med behovet for egne forældre. I Lad mig dø har den nybagte mor netop oplevet, at begge hendes forældre har begået selvmord.

Mackintosh gjorde meget ud romanens anden karakter, Murray, der ikke er en typisk detektiv af typen ung, nylig fraskilt og med alkoholproblem, men derimod et menneske Mackintosh selv ville ønske, var hendes far eller bedstefar. Det er påfaldende, hvor meget Mackintosh går op i sine personers mentale helbred, eksempelvis lider Murrays kone af borderline og er psykisk handicappet. Alligevel er Murrays ægteskab forbilledligt godt. Det er en interessant detalje i romanen, men som krimi taber ‘Lad mig dø’ lidt pusten undervejs.

Fantasi, research og nervepirrende action. Ole Clifford og Nis Jakob taler med hinanden om En død russer og Galileo

Dialogen mellem de to forfattere kom til at handle en del om research, og her havde Clifford især undersøgt italiensk middelalder og den katolske kirke der fik hårde ord med på vejen for Vatikanets pengemaskine og den hensynsløse omgang med børn.

Hvis man ønskede en introduktion til de to bøger, så var det klart stedet, men samtidigt var tonen så rosende, at det var lige ved at blive for meget.

Tilstrømningen til krimimessen var heftig, og det var et held, at det gode vejr gjorde ophold udenfor muligt, men ellers kunne det godt se ud til, at messen er ved at vokse ud af sine rammer. Men derfor kan man jo godt komme igen til næste år.

Birte Strandby