I august i år erklærede den konservative leder, Søren Pabe Poulsen, sig så klar. Til at blive landets næste statsminister.  – Jeg er gjort af det rette stof, hed det.

I den nys udkomne biografi om Søren Pape Poulsen fremgår det, at tre tidligere konservative partiformænd, Poul Schlüter, Per Stig Møller og Bendt Bendtsen i Jyllands-Posten i sommeren 2020 erklærede, at Søren Pape kunne gå hele vejen og blive den nye Schlüter.

De tre gamle formænds betragtninger blev givet på baggrund af, at Det konservative Folkeparti ved valget i 2019 fordoblede sit mandattal i Folketinget.  Det gav næring til optimisme om, at partiet efter flere års nedture kunne komme til igen at spille en afgørende rolle i danske politik og med slet skjult fryd måske endda igen blive større end Venstre.

Inden vores hovedperson havde fået mobiliseret sin selvtillid, var der naturligvis gået mange år, hvor  han havde været igennem mange slidsomme sager og talrige overvejelser.

Biografien er et net stykke arbejde af de to forfattere, Mads Brandsen og Johs Lynge, som ikke entydigt tegner et forskønnet billede af Pape. Hans fejltagelser og fejlvurderinger kommer frem i lyset. Pape får lov at forklare sig, og erkender i visse tilfælde at han tog fejl – og noget lignende vil aldrig ske igen. Bedyrer han.

Babyen Søren kom til verden den 31. december 1971 i København. En 16-årig pige af arbejderklassen fødte barnet, som hun var nødt til at afgive, da hun ikke havde mulig for at opfostre det. I Vejerslev nær Bjerringbro boede gårdejerparret Svend og Ruth Poulsen, som havde erkendt, at de ikke kunne få børn. De adopterede Søren, der således kom til at vokse op i nærkontakt med den jyske muld. Han fik en barndom præget af tryghed og varme. Også da han overfor forældrene erklærer sig homoseksuel.

Allerede som 15-årig melder Søren sig under KU’s grønne faner. KU måske, fordi fader Svend havde forladt Venstre, fordi partiet i 1980’erne gik i regering med Anker Jørgensen. Det kunne Svend Poulsen ikke tilgive Venstre.

Søren Pape Poulsen uddanner sig som speditør hos Grundfos i Bjerringbro, springer fra og virker som lærer. Hans politiske virke ender med, at han bliver borgmester i Viborg – i øvrigt uden hjælp fra Venstre.

I den anden borgmesterperiode hærger borgerkrigen i Det konservative Folkeparti. Den ene formand afløser den anden – og gruppemøderne kan holdes i en telefonboks. Noget må gøres for at få ro på. Det ender med en opfordring til Søren Pape Poulsen, som efter svære overvejelser siger han ja. Det sker godt nok på afbud, da Høje Taastrups borgmester Michael Ziller først har sagt ja, men springer i målet.

Da Lars Løkke Rasmussen udvider regeringen med de konservative og Liberal Alliance bliver Søren Pape Poulsen justitsminister. En rolle han befinder sig godt i. Han mener, han har fået sat sig nogle gode juridiske aftryk i sine ca. tre år på posten.

Biografien fortæller også om Pape Poulsens til tider stormombruste ægtemand. Ærligt og redeligt. Skilsmissen og årsagen hertil er ikke omtalt.

Der tegnes et billede af en konservativ formand, som har begge ben solidt pantet i jorden i omkring Viborg, hvilket vel skal forstås som den højeste grad af fornuft og redelighed. Hvis det da ikke viser sig at være spin. Helt overbevisende er det ikke. Valget den 1. november vil vise om vælgerne sender manden fra Viborg ind i statsministeriet.

Pape – hele vejen

Biografi

Forfattere Mads Brandsen og Johs Lynge

288 sider, ill

Gyldendal

Udkom september 2022

Anmelder Bjarne Gregersen