Anna er nybagt mor, og hun bor sammen med sin søde og omsorgsfulde kæreste. Men hun er ikke særligt lykkelig. For halvandet år siden begik hendes far selvmord ved at springe ud fra en klippe, og et halvt år senere gjorde hendes mor nøjagtigt det samme. Anna prøver at leve med det, men på årsdagen for morens selvmord får hun et mærkeligt brev, et tillykkekort med teksten ‘Selvmord? Tro om igen.’

Udover at puste nyt liv i Annas pinsler, så får det hende også til at gå til politiet for at få sagen genåbnet. Og der viser sig faktisk at være nogle komplikationer. For eksempel er der ingen der kan finde det vidne, der hævdede at have set faren springe ud fra klippen. Og så får Anna et nyt brev, der fraråder hende at blande politiet ind i sagen. Senere synes Anna, at hun kan lugte morens parfume i sit hus, og på trappen finder hun en dræbt kanin. Politiet er ikke længere så sikre på selvmordsteorien, og Anna tror slet ikke på den. Men nogen er stadigt i overhængende fare.

Mens spændingen langsomt opbygges, ændrer trusselsniveauet sig, og mindre forbrydelser som forsikringssvindel og uagtsomt manddrab erstattes af overlagt mord.

Fortælletempoet er roligt, og handlingen formidles af flere stemmer med hver sin oplevelse af begivenhederne. Der lægges op til et vældigt crescendo, men slutningen bliver trods adskillige overraskelser ikke helt så vild, som læseren måske havde forventet. ‘Lad mig dø’ er alligevel en ret hyggelig thriller. Udover Anna stifter vi bekendtskab med politimanden Murray og hans elskede kone, der er begavet med et klart blik for sine medmenneskers mere mørke sider.

Lad mig dø

Clare Mackintosh

Oversat af Brian Christensen

456 sider

Forlaget ARONSEN

Udgivet: Marts

Birte Strandby