Så er Varg Veum på banen igen. Trods sin tilknytning til Norge minder han mere og mere om en amerikansk privatdetektiv fra fyrrene aka Humphrey Bogart. Veum har en kæreste, men derfor er han alligevel lidt af en lonely rider, og sin fortid som socialrådgiver til trods har han en stædighed og en ydre hårdkogthed, der fuldt ud matcher de amerikanske forgængere i branchen.

Som sædvanligt involverer han sig personligt, bliver trukket ind i miljøet og sine medmenneskers problemer. Som læser er man med på forbryderjagten og stemmer møjsommeligt dørklokker sammen med Veum. Opklaringen er derfor heller ikke den store overraskelse, man har jo selv set manden over skulderen.

Det begynder med to dødsfald. To mænd der er blevet dømt i samme pædofilisag dør pludseligt. Den ene var gammel, men det andet dødsfald er påfaldende. Veum kigger nærmere på dødsfaldene og finder, at der er flere implicerede i sagen, og at de to dødsfald måske ikke er de sidste.

Veum arbejder metodisk og støder yderligere på narkogæld, overgreb og selvmord. Han ender – igen – med selv at blive inddraget og truet alvorligt på sit liv og sine kære.

Der er meget tragedie og sortsyn her. Veum mister noget vigtigt i denne krimi, men han får også en gave, og humoren stikker jævnligt sit sympatiske ansigt frem. Veum møder til eksempel en vagt der hedder Kalle Blomkvist. Det har Veum det lidt svært med, og hans kollega er også noget skeptisk. Seriøst? Så meget for Astrid Lindgrens indflydelse på moderne litteratur.

Veum er en sympatisk opdager, og Staalesen er altid god læsning.

Udenfor er hundene

Gunnar Staalesen

Oversat af Ilse M. Haugaard

316 sider

Gyldendal

Udgivet: 22.03.2019

Birte Strandby