Et usædvanligt kunstværk af en børnebog. De collage-agtige illustrationer er helt fantastiske og af den slags man måske vil foretrække på sin væg. Ansigterne og menneskerne er tæt på det fotografiske, men natur og baggrunde skaber forrygende perspektiver. Blandt andet er der et billede af de to børn, Johanne og Garmann siddende tæt sammen på en gren med stjernehimlen – et stjernekort – som baggrund. Det ville være kitsch under andre former, men som det er her, risler det ned ad rygraden. Et andet billede hvor Garmann ligger og sover de uskyldiges søvn – og det kan man se, at han gør – og hans mor ser ud på nattehimlen rummer noget af det samme – det er svært at være upåvirket af disse billeder, og bogen burde anmeldes som kunstværk, ikke som litteratur. For med litteraturen er det så som så.

Historien handler om Garmann og tvillingerne Hanne og Johanne. Hanne er en bitch og slem til at mobbe og Johanne bliver Garmanns bedste ven, der viser ham hemmeligheder i skoven, i trætoppene, i rummet og i vandet. Da Hanne opdager hvem det er, Johanne er sammen med i skoven, er venskabet truet, men Johanne viser sig stærk og har også noget på Hanne, så Garmann og Johanne kan fortsætte deres udforskning af rumskibe og resten af verden.

Det er en tynd historie, omend den tager afsæt i sund nysgerrighed og eksistentiel angst, men det er billederne taget betragtning aldeles ligegyldigt. Historien kan fint bruges til at skabe baggrund for illustrationerne, og så tilgiver man også gerne, at insektet skøjteløber her bliver til vandløber.

Stian Hole
Garmanns hemmelighed
Oversat af Naja Marie Aidt
52 sider
Høst & Søn
Udgivet: 26.08.2010

Birte Strandby