August og mor vil besøge mormor, men mormor er ikke hjemme, og de må have politiet til at hjælpe med at finde hende. Mor går ud for at lede, og August parkerer sig med dyne og slik i mormors lejlighed, men helt hyggeligt bliver det nu ikke, for så dukker spøgelserne op – dem fra mormors historier, blandt andet Rikke der er på alder med August. Om natten kommer postbudet med et brev til mormor, der skal stille på havnen på et nærmere bestemt tidspunkt. Det er ikke noget almindeligt postbud, for han er budbringer for døden, og det er heller ikke noget almindeligt skib, de døde skal med. Det er heller ikke sådan en fladbundet pram, som Charon sædvanligvis anvender, men derimod en imponerende fregat. Døden selv har heller ikke megen lighed med forestillingen om en gammel mand med le. Det svære spørgsmål bliver nu, om August kan nå at finde sin mormor, og hvem der skal med skibet, når der kun er en billet. Kan man overhovedet forhandle med døden?
Romanen minder lidt om ”And, døden og tulipanen” af Wolf Erlbruch og har en del til fælles med ”Pigen der skulle vælge” af Kim Fupz Aakeson, om pigen der må vælge, om Døden skal hente hendes mor eller hendes far. Også her er det muligt at forhandle med døden.
Budskabet er interessant, men selvom der både er sjove og absurde episoder såvel som enkelte tragiske indslag, så er bogen rigeligt lang, og trods det brogede persongalleri kniber det med at komme op i omdrejninger og få gang i handlingen.
Birte Strandby
August tager billetten
Forfatter: Erik Barfoed
Illustreret af Thore Hansen
178 sider
Rosinante
Udgivet: 29.01.2009
