I lighed med bogen ‘Er danskerne racister?’ sår ‘Fordi du fortjener det’ tvivl om udgangspunkt i dokumentation og beslutningsgrundlag – blandt andet i forbindelse med at man vedtager at favorisere kvinder på offentlige arbejdspladser og belønne de universiteter, der ansætter kvindelige professorer. Eksempelvis findes der dokumentation der tilbageviser, at kvinder i bestyrelsen skulle garanterer bedre bundlinjer i virksomheder, ligesom der her i landet allerede er opnået lige løn for lige arbejde.

Hvad sker der, når man indfører kvindebøder for at fremme kvinders andel i bestyrelser? Det var Leny Malacinski inde på i bogen Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt fra 2009, der som Hans Bondes bog bekræfter, at den begyndende favorisme af kvinder måske er til mere skade end gavn for samfundet.

Hans Bonde gennemgår kvinders placering i erhvervslivet, i kunstverdenen og i sportsverdenen og finder intetsteds rationelle argumenter for en særlig promovering af kvinder. Hvad angår bestyrelsesposter i virksomheder så besættes de oftest bedst af virksomhedsledere med teknisk-økonomiske uddannelser, og her er kvinderne underrepræsenterede. Musikverdenen rummer flere mandlige komponister og flere mandlige rockmusikere, men som forfatteren foreslår, så kan det skyldes, at mænd oftere har dedikationen og modet på de uregelmæssige arbejdstider end kvinder, og at Statens Museum for Kunst over en tiårig periode købte 448 værker, hvoraf de 436 var skabt af mænd, kan dels skyldes opkøb af ældre værker, men måske også at museets ledelse gik efter kvalitet og ikke efter en ligelig kønsrepræsentation. Spørgsmålet er, om kønsrepræsentationen kan bruges til andet end til at nedsætte overliggeren for kvinder og dermed påvirke kvalitetsbegrebet. Fortalerne for fremme af ligelig kønsrepræsentation taler om rollemodellens betydning, men som Bonde bemærker, så havde de første mænd på månen heller ingen rollemodeller. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt kvalitetsbegrebet er maskulint kodet, og hvorvidt pionerånd er et maskulint træk?

Bogen kritiserer den udnyttelse af ’skammermagt’, der skaber grundlag for favoriseringen og dermed korrumperer den faktiske konkurrence på kvalifikationer.

Der er mange gode eksempler, og det synes efter endt læsning indlysende, at favoriseringen af kvinder ikke nødvendigvis har positive effekter. Desværre farves den ellers udmærkede bog af udokumenterede påstande såsom, at kvinder skulle have færre økonomiske betænkeligheder ved skilsmisse, ligesom en bemærkning om mange kvinders demonstrative frigørelse står for forfatterens egen regning.

I øvrigt en interessant fortsættelse til Henrik Jensens Det faderløse samfund.

Hans Bonde

288 sider

Gyldendal

Udgivet: 19.04.2013