Nej, Jytte fra marketing er sandelig ikke gået på pension. Der er masser af nye opgaver. Som i Jytte fra marketing er desværre gået for i dag, er retorikken rap og ledsaget af tankevækkende fortællinger fra det virkelige liv, hvilket i sig selv gør bogen læseværdig; men der er naturligvis også nogle væsentlige guldkorn.

Vi kommer atter ind på adfærdsdesign, eller rettere på hvorfor projekterne aldrig forløber som forventet, men altid bliver dyrere, varer længere, og sjældent giver helt det forventede resultat. Det har nemlig en del med adfærd at gøre, og med motivation, optimisme og angsten for at miste.

Münster tager udgangspunkt i tre paradokser: 1) Hvis du vil forandre dig mere, skal du forandre dig mindre, 2) Hvis du vil skabe mere motivation, skal du skabe mindre motivation, 3) Hvis du vil skabe store forandringer, skal du satse på de små.

Det lyder jo både sært og foruroligende, men som sædvanligt er der gode forklaringer og dokumentation. For eksempel dokumenterer Münster, at den optimale betjeningstid for kunder opnås, når der er slack i organisationen, det vil sige ledig kapacitet. Det kan være de tre medarbejdere der sidder og drikker kaffe i den store organisation, dem der altid har tid til at tage sig af en kunde, når der er tryk på; eller det kan være den operationsstue på sygehuset der aldrig kan bookes, så den næsten altid er klar til en akut operation. Som borger kan man jo kun håbe på, at SKAT, SU og mobilselskaberne er helt opmærksomme på begrebet slack.

Et andet sted hvor virkeligheden inviteres indenfor er i forbindelse med planlægning af projekter. Projekter ledes ofte af overoptimistiske – Münster anvender også ordet storhedsvanvid – ledere der demonstrerer forventninger og lysende fremtid på PowerPoints. Her anbefaler forfatteren et begreb fra den katolske kirke, djævlens advokat. Ikke som en sur protest, men som italesættelse af alt det, der kan gå galt. Noget er uforudset – som jobskifte og graviditet, men er det også uforudsigeligt? Et andet værktøj er det selvopfundne præmortem. Det vil sige, at projektet erklæres afgået ved døden, allerede før det igangsættes, og projektmedarbejderne har så til opgave at fortælle hvorfor. Det giver tydeligvis et klart overblik over de vanskeligheder, man kan møde. Måske kunne problemerne med kommunalreformen, Sundhedsplatformen og SKATs it-systemer være undgået, hvis man havde haft en djævlens advokat eller var begyndt med en præmortem.

Münster leder læseren gennem de tre paradokser, og i modsætning til megen anden organisationsteori så er der en del nyheder i materialet. For eksempel er begrebet overeksponering ret nyt i forbindelse med forandringer. Her har Münster en fortælling fra det virkelig liv, hvor en adfærdsterapeut har trænet folk med angst for at køre på motorveje ved at lade dem køre på motorvejsafkørsler – i Slagelse hvor der angiveligt findes to med en kilometers mellemrum. Ideen er, at angsten overvindes, når man har kørt på motorvej og motorvejsafkørsler mange gange. At angsten så havde været bedre for klima og resten af verden, er en anden snak.

Jytte vender tilbage har ny viden til trængte organisationer. Den er pænt layoutet, og hovedpunkterne er trukket tydeligt frem. Sproget er klart – og metaforerne sjove, ikke mindst på grund af Münsters fortællinger fra eget bagland. Er det mon bogen, man bør sende til kommunen i julegave?

Jytte vender tilbage

Den umoderne guide til at skabe forandringer imod alle odds

Morten Münster

352 sider

Gyldendal

Udgivet: 01.09.2020

Birte Strandby