Danskerne opfører sig som racister. Det har vi efterhånden set dokumenteret mange gange. Eller har vi?

De to forfattere til ‘Er danskerne racister?’ er gået i kødet på en del af de undersøgelser, der er foretaget på området. Det drejer sig om forskningsprojekter fra universiteterne, ministerielle undersøgelser og undersøgelser foretaget af uafhængige organisationer. Og det lykkes i meget høj grad at få rykket ved undersøgelsernes troværdighed. Bogen frikender ikke danskerne fra at være racister men gennemhuller overraskende beviserne for, at vi rent faktisk skulle være det.

Projekterne endevendes i forhold til blandt andet empiri, udvælgelsesmetoder og fremgangsmåde.

I forbindelse med fremgangsmåden stilles der spørgsmålstegn ved interviewerens eventuelle forudindtagethed. Et eksempel er en angiveligt racistisk udtalelse fra Pia Kjærsgaard, om at hun frygter, hvad de fremmede koster danskerne. Forfatterne spørger her, om udtalelsen er racistisk eller udtryk for en rationelt begrundet bekymring for velfærdsstaten med afsæt i, at udtalelsen er fra 1997 i en periode med økonomisk afmatning.

En anden lidt hurtig manøvre fra forskellige forskeres side er at anvende kultur som forklaringsfaktor, når det måske i virkeligheden handler om den psykosociale tilstand blandt flygtninge og deres efterkommere og/eller eksisterende socioøkonomiske forhold som ledighed, diskrimination, mobning.

Hos nogle forskere er der tale om, at begrebet ‘tilfældigt udvalgt’ er blevet misbrugt, og hos andre forekommer løsagtige generaliseringer og en næsten fri fortolkning af resultaterne.

Bogen kommer ind på diskrimination på arbejdspladsen, tørklæder, arbejdsløshed, æresdrab, kriminalitet, og efterhånden som forfatterne gennemgår materialet, falder bevisførelsen fra hinanden og påviser, at flere forskere tilsyneladende har et mindre forpligtende forhold til videnskabelig redelighed.

Jytte Klausens The Cartoons That Shook the World gennemgås kritisk med udgangspunkt i blandt andet diskussionen om tegningernes ikonografi. Her mangler man som læser tegningerne for helt at kunne følge argumentationen.

Slutteligt kommer forfatterne med bud på, hvorfor forskere i så mange tilfælde har valgt at arbejde ud fra en forventning om, at danskerne er racister, og hvordan man med fordel kan både begå troværdig forskning og åbne for en reel debat uden medfølgende mudderkastning. (At vi som storforbrugere af verdens ressourcer og krigsførende nation har nogle forpligtelser, er en anden sag)

Der ligger et stort arbejde bag bogen, kritikpunkterne er velbegrundede, nogle mere indlysende end andre. ‘Er danskerne racister’ kan ryste læserens tiltro til forskningen, men flere afsnit i bogen kan anbefales til brug ved fremtidig forskning.

Det kunne være inspirerende at opleve en eksemplarisk undersøgelse om dagens racisme gennemført af forfatterne.

Henning Bech og Mehmet Ümit Necef

363 sider

Frydenlund

Udgivet: 14. januar 2013