I ni ikke særligt personlige breve til en kønsfælle udlægger Henrik Marstal den strukturelle sexisme i det offentlige rum. Og skulle man være i tvivl om eksistensen af en sådan – vi har vel ligestilling? – så lykkes det Henrik Marstal at dokumentere, at hvide heteroseksuelle mænd stadigt står for normer, struktur og formidling af verdenshistorien.

I nogle forhold er problematikken indlysende: 80 % af toplederne i det offentlige er mænd, 8 % er mændenes andel af den samlede barselsorlov. Henrik Marstal inddrager også kulturen, de fleste film har en mandlig hovedrolleindehaver, Disneys hovedpersoner er oftest af hankøn. (De er mere handlende end deres kvindelige modstykker, men er der flere af hankøn? Tornerose, Snehvide, Askepot, Belle, Mulan, Den lille Havfrue kontra Pinocchio, Aladdin, Mowgli, Robin Hood, Anders And?).

Og det er forfatterens holdning, at der er flere mandlige forfattere end kvindelige. Det er muligvis ikke helt rigtigt, men man må medgive Marstal, at der på en del punkter stadigt er meget der kan rettes op: Kønsstereotypier, kønsfjendebilleder, retten til selvbestemmelse, utydelig lovgivning, sundhedsproblematikker, menneskehandel, kønsdiskriminationer, vold i nære relationer, ligeløn og – vilkår, forældreskab.

Et særligt problem er ’male entitlement’, en indforstået grundlæggende accept af mænds særlige rettigheder. Begrebet vendes flere gange i bogen, og belyses især fint med en karakter fra Casper og Mandrilaftalen, Lennart Berthelsen, der er manden der taler om sine mange scoringer – der er ikke eksisterende, en karakter der trods den indlejrede humor kan forvolde skade ifølge Marstal, fordi figuren kan antage bitre og destruktive dimensioner, eksempelvis få mænd til at reagere aggressivt og voldeligt, når den forventede applaus/underkastelse/kærlighed fra kvinden udebliver.

Der er en del kommentarer til Hans Bondes værk fra 2013: Fordi du fortjener det – fra feminisme til favorisme, der blandt andet behandler kønskvotering i eksempelvis universitetsstillinger og i virksomhedsbestyrelser.
En inddragelse af Udsigten fra det kvindelige univers: En analyse af Eva fra 1972 kunne også have været relevant, da denne bog jo netop gennemgår damebladet Eva for at finde spor af kønsstereotypier og træk af den kollektive hukommelse.

Breve fra en kønsforræder har mange gode pointer og fine eksempler. Dog kan man i en del tilfælde overveje, om den refererede opførsel virkelig er sexistisk eller blot dårlig opførsel: Nogle drenge kritiseres for at omtale en pige på en meget nedladende måde, men man kan også opleve at piger taler nedladende om drenge. En kompliment fra en mand til en kvinde kan opfattes som sexistisk, men de fleste kvinder holder sig i dag ikke tilbage fra at komplimentere mænd for deres udseende. Er det ikke også sexistisk?

Henrik Marstal

286 sider

Tiderne Skifter

Udgivet: 2015