Måske forårsaget af sagen fra 2008 om Josef Fritzl og hans hemmelige familie har Donoghue skrevet om en indespærret kvinde og hendes lille søn. Det er en tankevækkende læsning om en ung kvinde, der gør en enestående indsats for at skabe et perfekt univers for sin søn. Det lykkes hende at give ham følelsen af, at det lille rum de bor i er hele verden – tryg og overskuelig, kun af og til afbrudt af Gamle Nick, fangevogteren der kommer med mad og tøj.

Da Jack er blevet fem, forklarer moren ham, at der findes en verden udenfor. Det fører også til ideen om, hvordan de kan flygte i bedste Greven af Monte Christo-stil. Flugten bliver dramatisk, men går overraskende godt, og morens lettelse er enorm, men det bliver problemerne også. For Jack finder Udenfor meget skræmmende. Han bumper ind i alting, kan ikke tåle sollys, og vinden skræmmer ham. Hans bedstefar væmmes ved ham, fordi han er produktet af en voldtægt, og hans ellers almægtige mor har ikke længere magt over universet.

Det er en barsk mundfuld – velbeskrevet fra den femåriges synsvinkel med troværdige indtryk af hans barnlige sjæleliggørelse af tingene og rummet og hans efterfølgende overraskelse over mennesker og omgivelser. Det giver et muligvis fyldestgørende billede af indespærringens og frihedens konsekvenser.

Romanen har en fint stigende spændingskurve, og bogen er både bevægende og dramatisk, og sandsynligvis den første af sin slags til at belyse netop barnets aspekt i denne sammenhæng, omend Ruth Rendell i The Crocodile Bird og Peter Sellers i filmen Being There også berører emnet isolation.

Emma Donoghue

Oversat af Kirsten A. Nielsen
340 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 28.03.2011

Birte Strandby