Og hvad er så Vandel: En lille vestjysk by med 1.000 sjæle og en efterskole. Det lyder umiddelbart ikke opsigtsvækkende, men i denne lille by bor der både tyve, røvere og mordere. Ved særlige lejligheder går de i kompagniskab, og så opstår der en særlig negativ synergieffekt, af den slags politiet ikke efterspørger.
En roman om hvad der kan ske, når en kvinde på barselsorlov keder sig, brugsuddeleren har problemer med økonomien, og en tilflytter sætter en seddel op på brugsens opslagstavle med ‘Elskerinde søges’.

Udviklingen er mærkeligt logisk – eller måske som den ville være, hvis folk ikke sædvanligvis gik og lagde bånd på sig selv. Hvad sker der egentligt, hvis man følger alle sine impulser?
Og hvad pokker – mord og røveri. Betyder det så meget i hverdagen – og flytter det overhovedet på skæbnen for de implicerede?

Moralen i romanen er let flydende, men personerne er ikke hverken afvigere eller psykopater. De er tværtimod nogenlunde troværdige og komplekse nok, til at vi kan tage dem for rigtige mennesker, omend de måske nok mangler føromtalte standardanlæg for selvdisciplin. Og måske er det der, det halter: At de færreste normale mennesker alligevel ikke er i stand til at begå alvorlig kriminalitet selv under særlige omstændigheder?

Vandel har også en klog kone. Ikke en heks men en kvinde med hjernen i behold, en let sentenshæmmet udtryksform og en misundelsesværdig spørgeteknik. Men ellers er Vandel en by, hvor man efter at have læst bogen måske nok er lidt tilbageholdende med at sende sit afkom på efterskole.

Et godt eksperiment i den lette genre.

Forfatter: Jacob Berner Moe

286 sider.
Forlag: Gyldendal

Fire glober

Birte Strandby