De fleste kender til Vladimir Nabokov eller i hvert fald til et af hans værker: Lolita, der blev smukt filmatiseret i 1962 med James Mason, Shelley Winters og Peter Sellers i hovedrollerne, og i en mindre fængende men ikke desto mindre fascinerende udgave i 1997 med Jeremy Irons og Melanie Griffith.
Måske er der også mange der kender Konge, dame, knægt og den onde Latter i mørket, men ellers får Nabokovs værker sjældent den opmærksomhed, som de fortjener.
Nabokov er en enestående fortæller og i modsætning til mange andre selvbiografier holder Sig frem, erindring sin læser i ånde fra først til sidst på grund af det særlige sprog og Nabokovs vinkel på livet og historien:
Som tiden gik og den tåbestyrede histories skygge ødelagde selv solures nøjagtighed …
Men udover overfloden af sproglig, metaformættet akrobatik så følger man også Nabokov i Moskva og i Europa som søn i en velhavende, indflydelsesrig familie, som flygtning i Berlin, og som studerende i Cambridge – uden en eneste gang at finde vej til universitetsbiblioteket – i en hektisk periode i den europæiske historie.
Den sommer i 1918, en stakkels lille oase af fatamorganisk ungdom …
Nabokov beskriver levende de voldsomme fødselsveer der ledsager hans første kampe med digtningen; og ynglingens kvaler, distraktionen og hans mors bekymring er tæt på at virke komisk. Komisk er også Nabokovs beskrivelse af en af hans og brorens lærere – en lærer der erklærer sig villig til at vædde om, hvorvidt Charles Dickens har skrevet Onkel Toms Hytte.
Den samme let arrogante og klartseende fortæller som i Lolita men med mere humor.
Vladimir Nabokov
Oversat af Peter Nørgaard og Morten Piil
304 sider + 16 fotosider
Gyldendal
Udgivet: 13.08.2014 (3. udgave)
Birte Strandby
