Raffineret gyser og en interessant kloning mellem en graphic novel og en ‘gammeldags’ skrevet roman.

Vi følger to piger i nogle forårs- og sommermåneder, Ella i 2017 og Mary i 1982.

Mary fortæller om sit liv i sin dagbog. Hun bor på børnehjemmet Thornhill sammen med nogle lede jævnaldrende piger der mobber hende. De voksne viser ikke den helt store forståelse, og Mary lukker sig inde på sit værelse, hvor hun laver dukker af ler. Hendes værste mobber kommer om natten og banker og kradser på døren.

Thornhill skal lukkes, og pigerne flyttes lidt efter lidt. Til sidst er der bortset fra et par uengagerede voksne ikke andre end Mary og mobberen tilbage. Mary har planlagt en hævn, men det er ikke alt, man kan styre.

Ellas fortælling er fortalt med dystre gråsorte illustrationer. Hendes mor er angiveligt død, og hun er sammen med sin far flyttet ind i et hus, hvor hun fra sit vindue har udsigt til Thornhill, gammelt og forfaldent med en stor upasset have. Ellas far møder vi kun via sedler på spisebordet, hvor der står at han har travlt og heller ikke når hjem til aftensmaden i dag. Ella opdager en pige ovre i Thornhills have. I haven finder hun en ødelagt dukke, og den bliver den første forbindelse til pigen.

Langsomt vokser de to fortællinger sammen. Det ender katastrofalt og med et gys, der kan leve videre, længe efter at man har lukket bogen. Thornhill er fremstillet med forfald, pigtråd og ‘ingen adgang’-skilte. De få steder hvor der er behov for tekst i billedsekvenserne er indsat avissider.

Illustrationerne gør det let at inhalere stemningen på Thornhill og hos ensomme Ella. Mary er en smule vanskeligere at følge, med et relativt voksent sprog og en barnlig naivitet. Det er en stum og meget fascinerende fortælling.

Thornhill

Pam Smy

Oversat af Camilla Christensen

558 sider

Høst & Søn

Udgivet: 26.01.2018

Målgruppe: 10+

Birte Strandby