Krimi med gysertendenser

Det begynder som en spøgelseshistorie. En sommernat i 1989 beslutter tre drenge at bevise, at rygterne om den hjemsøgte skov med det prosaiske og ikke særligt spøgelsesagtige navn Statsskoven er overdrevne, og at folk aldeles ikke bliver væk i skoven. Men inde i skoven støder de på en stank af råddenskab, der sker sære ting, og så forsvinder den ene af drengene. Sporløst.

Tilbage i nutiden forsvinder endnu en dreng, og siden sker det ene mystiske mord efter det andet.

En mand får mistanke om, at noget grumt sniger sig ind på hans hjem og familie og får installeret overvågningskameraer, og det udløser et uskarpt, kornet billede af en forklædt morder. Det er ikke meget at gå efter, men en ung piges selvmord viser sig måske at have forbindelse til mordene. Efterforskningen kommer desuden forbi både pædofili og racisme. Der er flere usympatiske syndere, og så er der et utal af ildelugtende kælderrum, ubeboede gårde og forladte kolonihavehuse. Med sig i arbejdet har politikommissær Marcus Falck blandt andre empatiske Claus, der oplever både stor kærlighed og problemer med autoriteten, og Lacour, der som sin TV-navnefælle i Rejseholdet heller ikke er uden evner.

Krimien er præget af stadige spændingsbølger men er til tider drøj og unødvendigt omhyggelig i sine forklaringer:

En rødmosset tekniker ved navn Svend klatrer ned…

… men en schæferhunds eminente lugtesans har nu afsløret den – utvivlsomt på grund af stanken…

Og så kan det give uheldige associationer at have en hovedperson, der hedder Falck. Især når hans kollega ringer til ham – og Falck ikke svarer.

Poul Erik Larsson

390 sider

mellemgaard

Udgivet: 2014