Zack er en rigtig helt i stilen gå-hjem-Stallone-Willis-Eastwood. Og han burde have heddet Zap i overensstemmelse med det tempo med hvilket han udmanøvrer – blandt andre – to hårdt bevæbnede rockere på toppen af deres rockerborg. Okay, den ene var ved at lade sit våben, men alligevel. Ydermere er Zack lidt af et præmiehug, han udviser samfundssind og agerer reservefar for en forsømt elleveårig. Og som en bedre Sherlock Holmes slås han med et begyndende afhængighedsproblem og en fortid.
Han får brug for talenterne i denne hæsblæsende og blodige thriller, der indledes med bestialske, racistiske mord på en gruppe prostituerede. Forbrydelsen bliver hurtigt kædet sammen med nogle stærkt racistiske udtalelser på en blog, og der er også en forbindelse til de lokale rockere. Hvor Zack og kollegerne end vender sig, løber folk enten bort fra dem eller forsøger at skyde dem. Men det Stockholmske politi har styr på tingene, selvom der i en hektisk afslutningssekvens er tab både hos de gode og de onde, som her er ualmindeligt onde og dertil sadistiske.
Der sker flere mord og mordforsøg, der er uudholdeligt grusomme, og omtrent samtidigt opdager læseren, at nogle piger er i fare for en grum skæbne. Skiftet mellem politiet/Zacks synsvinkel og de unge pigers holder liv i spænding og suspense, men den endelige afsløring af morderen lever ikke helt op til den forventede overraskelse.
Zack og kollegerne arbejder på sagen intenst og med risiko for skader på liv og helbred, men Zack har også egne dæmoner, hvilket gør ham næsten tredimensionel og acceptabel som relativt autentisk politimand i Stockholms gader.
Mons Kallentoft & Markus Luttema
Oversat af Birgitte Steffen Nielsen
426 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 25.09.2014
Birte Strandby
