Byung-Chul Han er sydkoreaner, bosat i Tyskland, hvor han har læst tysk litteratur og katolsk teologi. Byung-Chul Han har tidligere skrevet bogen Træthedssamfundet, hvori han undrer sig over hyppigheden af stress og burnout i verdens rigeste samfund. Essensen her er, at vi ikke længere bliver undertrykt, men at vi med neoliberalismens muligheder har lært at undertrykke os selv, og det er den linje han forfølger i Psykopolitik.

Det handler om frihed og magt, og hvordan den individuelle frihed i Europa – grundlagt og udviklet ved hjælp af neoliberalismen – har gjort os til forbrugere der er lette at styre.

Neoliberalismen er et effektivt instrument til at udbytte friheden. Alt hvad der hører til frihedens praksisser og udtryksformer såsom følelser, spil og kommunikation udnyttes – og frembringer det højeste udbytte, fordi udbytningen altid foregår frivilligt. Den finder sted ved, at vi alle opfordres til at kommunikere og konsumere, eller som forfatteren fikst udtrykker det: smartphonen erstatter torturkammeret. Big Brother smiler venligt, mens han overvåger, og vi lever i et kontrolsamfund af uhørte dimensioner, der langt overgår den overvågning der findes i Georg Orwells roman 1984.

Et nyt begreb er The Quantified Self, mennesket der hænger selvopfattelse op på statistik – Self Knowledge through Numbers – hvor mange likes har du fået i dag? Konsumkapitalismen appellerer til følelserne for at skabe købestimulans og behov, og vi kan se, at det virker. Derimod fungerer vores fællesskaber ikke, og vi er ikke i stand til at skabe alternative til neoliberalismen.

Facebook kommer under behandling med forbruget af likes og delinger, og Big Data, der ved mere om os selv end vi gør, tilbydes til virksomheder, så de fortsat kan misbruge vores følelser til at skabe købestimulans og behov. Det frie valg erstattes af et udvalg af tilbud.

Ting har deres endelighed, men følelser kan konsumeres uendeligt, og det er en af vejene frem for neoliberalismen. Big Deal Acxiom handler med data for 300 millioner amerikanske statsborgere, og firmaet har inddelt verden i 70 forbrugergrupper. Så kan virksomheder henvende sig og købe data om bestemte målgrupper.

Den laveste forbrugergruppe er affaldet, mennesker der ikke kan bruges til noget, og her har forfatteren tydeligvis haft fat i Zygmunt Bauman og dennes udlægning af hvordan de mennesker, neoliberalismen betegner som værdiløse, skal behandles i samfundet som beskrevet i Globalization – The Human Consequences. Bauman kalder stedet/fængslet, hvor de værdiløse opholder sig, Panoptikon, dér genopdrages de ‘værdiløse’. Byung-Chul Han kalder det banoptikon, stedet hvor de ‘værdiløse’ er udelukket fra samfundet.

Byung-Chul Hans interessante værk falder i tråd med anden nutidig litteratur om neoliberalismen, men omfatter nye udlægninger af Facebook og af individualiteten.

Byung-Chul Han

Psykopolitik

Neoliberalisme og de nye magtteknikker

Oversat af Sisse Krøyer Jensen og Marianne Kjær Klausen

126 sider

Forlaget THP

Udgivet: September 2016

Birte Strandby