Det seneste skud på tænkepause-stammen handler om magi. Hvilken rolle har magi i vores fornuftige og rationelt tænkende verden?

Som i andre nyligt udkomne værker, Vær nær af Tor Nørretranders, Fælder i organisationer afChris Argyris, skal vi tilbage til stenalderhjernen for at se formålet med magi og ritualer, for angiveligt er det stadigt stenaldermandens hjernevindinger og instinkter, vi render rundt med i dag; og den hjerne er bygget til at hjælpe os med at overleve, ikke til at hjælpe os til at forstå verden. Den skal reagere hurtigt i et omskifteligt miljø, og når det rationelle ikke lige rækker, så kan vi supplere med en amulet eller nogle ritualer, det vil sige med magi eller religion.

Jesper Sørensen trækker flere teoretikere frem: Freud og dennes tro på de ubevidste instinkter, Frazer der taler om, at der er et magisk stadium, et religiøst stadium og et tredje stadium, hvor naturens basale love er blotlagt, og mennesket behersker verden med videnskab og teknologi.

Durkheim mener i forlængelse heraf, at religion er samfundets tilbedelse af dets eget ideal – og de tilbedendes accept af dette ideal.

Religion og magi har sociale funktioner, men magi har i modsætning til religion også en privat og potentielt asocial funktion, magi bruges oftest til personlige landevindinger, hvor religionen er samfundsunderstøttende. Magi sættes ind på områder, hvor vores viden ikke rækker og hvor vi ikke har kontrol, eksempelvis som når man tidligere bad vejrguderne om hjælp, når medicinmanden dansede regndans. Magi er således et bidrag til at nå frem til realistiske mål, hvor vi har gjort de instrumentelle handlinger, der sædvanligvis er en betingelse for at nå frem til målet – vi har pløjet og sået, og nu beder vi om regnvejr.

Der er meget information på de få sider – eksempelvis har hjerneforskere fundet ud af, at det er lettere at lære et barn at være bange for edderkopper end at få det til at se sig for, inden det går over vejen – simpelthen fordi edderkopper i nogle udgaver kunne være en trussel i stenalderen, mens bilen jo kun har været det i ca. 100 år.

Ydermere berøres placebo- og noncebo-effekterne, det vil sige, hvordan vi med overbevisning kan nå frem til forventede resultater uden reel hjælp fra videnskaben eller naturlovene.

Jesper Sørensens Magi er et tankevækkende indslag i dagens debat, og måske finder vi ad den vej en sammenhæng til den megen fantasy litteratur der udgives i tiden.

Jesper Sørensen

62 sider

Århus Universitetsforlag – Tænkepauser

Udgivet: Maj 2014

Fås også som e-bog