Det er ikke tit, man møder en roman der kan holde opmærksomheden fanget under hele læsningen, men her er den: Orient er en læsermagnet fra første til sidste side.

En mand kommer til byen – og her ser man for sig Clint Eastwood/Charles Bronson/Spencer Tracy ankomme til den lille stilfærdige, pæne by, hvor der virkeligt foregår noget under overfladen. Eller måske opfatter man en snert Mississippi Burning eller In the Heat of the Night, hvor vores lonely rider (Gene Hackman/Sidney Poitier) først ankommer, efter at skaden/mordet/katastrofen er indtruffet. Under alle omstændigheder ved man fra begyndelsen, at det her bliver voldsomt.

Beth er nyligt tilflyttet den lille by, men hun er født i Orient og bor sammen med sin kunstnerkæreste i sin mors gamle hus. De er flyttet til Orient for at starte en familie og få et barn, men Beth mister lidt troen på projektet, selv om barnet melder sin ankomst.

Mills er den udefrakommende. Han er i vanskeligheder i New York, stoffer, rastløshed, og tager imod arkitekten Pauls tilbud om at følge med tilbage til hans hjemby, Orient, og hjælpe ham med at rydde op i sit gamle hus. Mills er 19 år, han er bøsse, opvokset hos plejeforældre, og dermed fra begyndelsen en lidt suspekt person. Det er der i hvert fald flere i Orient der synes. Beboerne i Orient har deres faste pladser, deres status i samfundet, deres interne magtkampe, indtil katastrofer, mærkelige dødsfald, mord begynder at poppe op til overfladen.

Den første der dør er en gammel dame med dårligt helbred, måske er det en naturlig død, men Beth ved at den gamle dame har udtrykt frygt for en af Orients beboere – og i øvrigt ændret sit testamente til fordel for de mere progressive Orient-borgere.

Det næste mord finder sted hurtigt efter det første dødsfald, Og man finder et sært, muteret dyr, som ingen rigtigt kan forklare.

I næste øjeblik brænder familien Muldoons hus ned til grunden og tager familien med sig. Det får frygten frem i byen, og Mills er som nyankommen den første til at stå for skud. Men tilsyneladende har alle et motiv til mord. Personlighederne og dynamikken i det lille samfund bidrager til romanens fantastiske drivkraft, og selv om man har siddet og gættet intenst på skyldige og ikke skyldige, venter der alligevel nogle chok på de sidste sider.

Oversættelsen er glimrende og sandsynligvis lige så fængende som originalsproget. Dog studser man over, at Mills kan titte ud, og at politiets repræsentant kan kvidre. Er de to udtryk – titte og kvidre – ikke forbeholdt nuttede børn, blomster, fugle og yngre, snakkende kvinder?

En fantastisk roman.

Christopher Bollen

Orient

Oversat af Lærke Pade

670 sider

gads forlag

Udgivet: 04.04.2017

Birte Strandby