Philiph Roth er ikke den eneste amerikaner, der har en sur, gammel mand som hovedperson i sine romaner. Således også denne roman der er skrevet i 1976. At oversættelsen først kommer mere end 35 år efter udgivelsen kan godt undre. Dels er bogen både velskrevet og vedkommende, og dels foregår en del af romanen, som titlen antyder, i Danmark – og Karen Blixen er en af bifigurerne.
Vores hovedperson. Allston, er i halvfjerdserne. Han oplever stadigt oftere, at gamle venner falder fra, og han har efterhånden fået et resigneret syn på livet, og betragter sin omgivelser med uvenlig og klarsynet ironi:
Ben er høvding for den stamme, der prøver at gøre alderdommen til en frigørelse.
Og skønt han er glad for sit ægteskab, er hans dom over det ikke meget mildere:
Krig og ægteskab er synonymer
Allston modtager en dag et postkort fra en dansk veninde, som han og hans kone, Ruth besøgte for mange år siden, og det får ham til at finde sine dagbogsnotater fra dengang frem. Ruth insisterer på, at han læser dem højt for hende, og det får dem til at diskutere, hvad der egentligt skete dengang. Hvorfor var grevinden så ildeset i det københavnske miljø, hvad gik hendes fars eksperimenter ud på, og hvorfor har den grevelige familie så besynderlige familieforhold? Og Ruths vigtigste spørgsmål er, om Allston og grevinden havde en affære?
Der er en beskeden handling og et lidt overraskende plot, men det interessante er Allstons betragtninger om livet og danskerne:
danskerne, der har opgivet vikingetogterne og er blevet hele verdens overdommere og ombudsmænd …
Den danske grevinde
Wallace Stegner
Oversat af Claus Bech
255 sider
Bianco Luno – People’s Press
Udgivet: 20.09.2012
Birte Strandby
