Michael har store vanskeligheder i skolen. Han kan ikke læse og skrive, og det piner ham. Hans lærer tester ham, og det viser sig, at han er ordblind. Herefter begynder Michaels rejse op ad Bogstavbjerget, det vil sige processen med at lære at læse. Det er en lang, sej rejse, først gennem en mørk skov, langs en klippekant, hvor han er lige ved at falde ned, og det bliver heftigt uvejr. Undervejs ser han blomster, en ged, og da han nærmer sig toppen, møder han sin selvtillid igen.

Skolen har gode lærere, men desværre også dårlige. Heldigvis kan børnene så engang i mellem klare sig selv – som Christian der er tydeligt ordblind, men husker alt hvad læreren har sagt de seneste 30 minutter. Mie kan heller ikke læse, men hos hende viser det sig at være fordi hun har brug for briller.

Illustrationerne er stregtegninger og ledsages af en opfordring fra forfatteren til at farve dem. Det er en personlig bog til barnet, og det understreges af de direkte spørgsmål: Hvordan vil du komme videre?

Selve teksten skal læses af en voksen. Der er ikke lavet orddeling for at gøre læsningen lettere, og der er masser af lange ord og halvlange sætninger.

Projektet med at anspore det ordblinde barn til at gå i gang med det hårde arbejde for at nå toppen/lære læsningens kunst er uhyre sympatisk, og man føler let med Michaels nederlag og sejre, men hans opstigning er trods kampene ikke specielt spændende – en ged og lidt uvejr. Det skal muligvis dække over en inkluderende symbolik, der kan anspore barnet til opstigningen, men om det rammer målgruppen står hen i det uvisse.

Jesper Sehested

Michael og Bogstavbjerget

140 sider

etlivsomordblind.dk

Udgivet: 2017

Birte Strandby