Allerede i den første bog om Magda, Hjemme hos mor får jeg altid sushi, kunne man erfare, at Magda er et selvbevidst forhandlingsbarn af den slags der på en god dag kan tackle selv den mest hardcore forældre. Magdas mor er ikke sådan at bide skeer med, men far og Nisse, den unge mand der sommetider passer Magda, dem tromler hun uden større sværdslag.

Trods det at hun kun går i børnehave har Magda blik for verdens uretfærdigheder. Og som hun udlægger det, kan Nisse godt se, at hun måske har ret. Er det for eksempel ikke uretfærdigt, at hun som den eneste i hjemmet skal sove alene? Ganske vist må Nisse gerne putte hende i dobbeltsengen, men det er kun for at han skal tro, at moren og hendes kæreste er gode mod Magda. Når de kommer hjem, flytter de hende tilbage i børneværelset.

Magda synes, at det er dejligt at gå uden strømper, og desuden har strømpeslugeren på hendes værelse ædt hendes sokker. Nisse er først lidt skeptisk, men så æder strømpeslugeren også hans sokker, så han er nødt til at gå med bare tæer.

Magda kommer igennem med flere af sine projekter, og hun er god til at argumentere for sin sag: hvorfor skal du bestemme, hvad jeg må bestemme?

Hun får Nisse til at købe gule gummistøvler til sig selv, men hun får ikke mor til at acceptere chokolade til morgenmad.

Underholdende for børn og deres voksne. Der er fine illustrationer af Magda og hendes omgivelser på alle sider, og man oplever en strømpesluger i aktion.

Anne Sofie Hammer

Magda vil selv bestemme

Illustreret af Sira Stampe

88 sider

Høst & Søn

Udgivet: 15.09.2017

Birte Strandby