Esma Birdi er født i Tyrkiet og som syvårig flyttet til Danmark med sin familie. Et Danmark der i 1970 er positivt og nysgerrigt overfor de nye borgere! Hendes far er åben og imødekommende overfor sit nye land og sine børns integration. Hendes mor er til gengæld sikker på, at opholdet i Danmark bliver så kortvarigt, at det kan ikke betale sig at lære dansk.
Esma bliver hurtigt god til dansk og som den ældste i søskendeflokken får hun ansvaret for udfyldelse af forældrenes selvangivelser, og da hun senere gifter sig, står hun også for at skaffe sin mand arbejde, og hjælpe ham med arbejdet, inden hun selv skal i skole.Det er en fornuftigt skrevet bog, der gør meget ud af at belyse, hvori kultursammenstødet består, når en tyrkisk bonde med tætte familieforhold og stærkt kollektivistisk tankegang lander i Danmark, der i 70’erne for alvor begynder at gøre plads til individualismen. Det er bemærkelsesværdigt, at modtagelsen i Danmark dengang udelukkende opfattes som venlig, og Esma Birdis første, lange ”kulturkamp” er en indre kamp, mellem det hun lærer i Danmark, og det hun har med fra Tyrkiet, herunder for eksempel tyrkiske forældres brug af retten til at bestemme over deres børn kontra danske forældres sædvane med at inddrage børnene i de fleste af familiens beslutninger. Tydeligvis er der ulemper og fordele ved begge verdener, men selv for et åbent og tolerant menneske er det vanskeligt at finde en balance.Der er mange udmærkede eksempler på hverdagens kultursammenstød og uoversatte koder: En tyrkisk mand overraskes over, at danskere rejser sig for dommeren i retssalen. Han har aldrig oplevet danskere, der rejste sig i respekt andre steder.En levende indsigt i hvorfor kultur er meget andet end sprog.

Forfattere: Esma Birdi/Anne Lønstrup
216 sider
Forlag: Gyldendal
Birte Strandby