Roman med afsæt i engelsk og hollandsk modstandsbevægelse under anden verdenskrig.
Marnies elskede bedstefar bliver dræbt under Luftwaffes bombning af London i 1940. Sorgen er stor, men det er også overraskelsen over at opdage, at bedstefaren havde en radiosender. En tiltrækkende hollandsk mand, Willem, præsenterer sig som den hollandske modstandsbevægelses kontakt i London. Marnie overtager sin bedstefars opgaver og får kontakt til Holland, til Corrie med kodenavnet Daisy, om hvem hun ved, at hun betyder meget for Willem.
Efterhånden kommer Willem også til at betyde meget for Marnie, men hun er i tvivl om, hvem hun tør stole på. Som ansat på BBC bliver hun kontaktet af af flere, herunder også en repræsentant for dem, der tror at Det tyske Rige vinder.
Vi følger de to kvinder, Marnie i London, hvor hun flytter rundt på sin sender, så hun ikke kan spores, og Corrie i Amsterdam, hvor hun fungerer som kommunikationscentral for modstandsbevægelsen.
Bombningen af London, luftsirenerne og Marnies jævnlige ophold i beskyttelsesrum, når hun da ikke lige er tæt på at blive dræbt af en landmine, er levende beskrevet. Det samme kan man sige om Corries møde med Gestapo. Læseren ved, at der er en forræder i modstandsgruppen, men ikke hvem, og spændingen er intens i romanens sidste kapitler. Dog er det allersidste kapitel en slags efterskrift fra 1955, hvor Marnie fortæller om, hvad der er sket efterfølgende. Der er mange spændingsmomenter, men der er også lange afsnit med mange dialoger og langsom handling. Tempoet sættes først op efter side 100, men herefter bliver læsningen mere fængende.
Der er en del småfejl blandt andet i forbindelse med De, Dem og Deres – og så kan det undre, når der står, at tommelfingeren er den vigtige morsefinger og bestemmende for hastigheden. Morsenøgler i 1940 var beregnet på at blive betjent med pegefinger og langemand.
Krigens koder
Mandy Robotham
Oversat af Lene Støvring
379 sider
HarperCollins
Udgivet: Oktober 2023
Birte Strandby
