Letlæsningsbog med fem små gys heraf enkelte sublime. Ikke at det er nye gys. Tværtimod drejer det sig om gendigtninger over gammekendte gys. For eksempel er der familien, der farer vild i en kraftig snestorm og får hjælp fra en venlig dreng, der er alene i et stort hus. Da familien næste dag ser huset igen, er det støvet og har stået tomt i tyve år, lige så længe som drengen har været død. Et gys der er set hos blandt andre Frederick Forsyth i Hyrden, så vidt vides den eneste gang Forsyth har været i nærheden af overnaturlig uhygge.
Så er der det evigt tilbagevendende gys, om dem der er alene langt ude på landet. De har netop hørt om en løsgående seriemorder i området, og da telefonen ringer, er det en ukendt, truende mandsstemme. Heldigvis er alle døre låst, og han er ikke i nærheden. Eller er han?
Desuden er der lidt om at være forfulgt. Og så klassikeren – det uendelig gys – når noget eller nogen viser sig, at være noget helt andet eller en helt anden end forventet. Det er ofte her, vampyrfilm henter deres gys, når vennen eller kusinen pludselig viser sig at have tillagt sig nogle uklædelige hugtænder.
Hvis man er bare lidt til gys, så er der gode muligheder for at komme hurtigt gennem denne bog. Det er imponerende så godt, uhyggen er lykkedes for forfatteren, der har benyttet sig af et enkelt og meget tilgængeligt sprog. I sandhedens interesse skal siges, at to noveller har mere banale og mindre interessante gys.
Kloen – og andre gys
Forfatter: Margot Andreasen
Tegnet af Peter Snejbjerg
86 sider.
Rosinante
Birte Strandby