5.000 lider af anoreksi, 30.000 lider af bulimi, 40.000 af tvangsoverspisning.

Det er høje tal. Selvskade har ca. hver tiende dansker oplevet. Men hvad handler det om, det der selvskade og spiseforstyrrelse? Det søger forfatterne at svare på i denne lille bog, hvor livseksperterne – dem der skader sig selv – fortæller om hvad de gør og hvorfor de gør det. Efter endt læsning er selvskade stadig en uhåndterlig størrelse, men der er hovedtræk:

Ifølge en amerikansk undersøgelse af 240 kvinder er den typisk selvskadende en 28-årig kvinde, der har skadet sig selv første gang som 14-årig, er blevet misbrugt som barn og ikke føler sig forstået af sin omverden, men den forklaring passer ikke godt på kvinderne i bogen.

En del af selvskaderne har forventninger til omgivelserne og omgivelsernes reaktion på selvskaden. For en af de adspurgte handler det om at få en fysisk reaktion, og hun kalder cutting for en hobby, som hun i øvrigt planlægger meget nøje.

Spiseforstyrrelsen har en anden karakter. Det kan eksempelvis dreje sig om udseende og kontrol med vægten. Det rammer oftest unge begavede kvinder der på andre områder klarer sig godt, og trods begavelsen ser de noget andet i spejlet, end andre ser.

I enkelte tilfælde kan man tale om manglende støtte fra forældrene, men der er ikke entydige mønstre. Både cutting og spiseforstyrrelse smitter, og nogle af de unge piger lærer først om cutting efter at de er røget på psykiatrisk afdeling.

Der er nogle ret alarmerende fortællinger fra livseksperterne. I slutningen af bogen er der tekst om behandling og forebyggelse.

Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing

Jeg gør mig ondt, når …

Om børn og selvskade

176 sider

Gyldendal

Udgivet: 2017

Birte Strandby