Det begynder godt. Journalisten Robert sidder og venter på at komme til afhøring i forbindelse med en retssag om et overfald. Ofret er hans ven gennem mange år, Morten, men Morten dukker aldrig op i retten. Retssagen ender i det surrealistiske, og værre bliver det, da det står klart, at Morten er helt og aldeles forsvundet. Familien er bekymret, blandt andet fordi Morten har fremskreden kræft og ikke kan forventes at leve længe. Rygtet siger, at han er taget til Paris, men det viser sig, at han er taget til Islamabad i selskab med en søster til en terrorist. Han har taget orlov fra sin stilling på universitetet og har stået i lære hos PET.
Robert er enspænder med to forliste ægteskaber bag sig, en kynisme og et alkoholforbrug der giver mindelser om amerikanske journalister fra fyrrerne. Han keder sig som redaktionssekretær og begynder at lede efter Morten. Det giver nogle fine forsidehistorier men det kniber med at finde den virkelige sandhed.
Udover Robert følger vi Roberts modstander i kampen om at finde Morten, ikke et menneske fra IS, men Torsten der repræsenterer den paranoide, danske efterretningstjeneste. Det er ham, der har rekrutteret Morten, og han er betydeligt bedre underrettet end Robert.
Det bedste ved denne spionroman er Robert, den desillusionerede journalist, der trods alt kaster sig energisk over opgaven med at finde sin ven. Det knap så gode, men måske autentiske er Robert og Torstens arbejde der beskrives med mange detaljer. Især bruges der tid på pressens ageren og moral, hvor mere tempo måske havde været nok så sjovt.
Hans Davidsen-Nielsen
Løgnen om en sand ven
393 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 01.09.2017
Spionroman
Birte Strandby
