Den svenske forfatter Elisabeth Åsbrink kaster sig med ”Forladtheden” for første gang over skønlitteraturen. Det gør hun med en dokumentarisk slægtsroman, der bygger på hendes egen familiehistorie. Elisabeth Åsbrink har altid mærket, at der hvilede en tung skygge over familien. Hun satte sig derfor til at undersøge de løgne, hemmeligheder og sorger, der har tynget slægten i generationer.
”Forladtheden” består af tre spor. Vi følger kvinderne fra tre generationer: Rita, Sally og Kathrine. Sidstnævnte er jeg-fortælleren Kathrine, der kommer fra Stockholm. Hun vælger at udforske sin families historie og må derfor rejse til Thessaloniki i fodsporene på forfædrene. Sally er Kathrines mor, der bor i Stockholm. Rita er mor til Sally og bor i London. Romanen følger de tre kvinder over det meste af det 20. århundrede, og trækker tråde tilbage til de jødiske forfædres tunge skæbne.
Fortællingen tager sin begyndelse i London i 1949. Rita er langt om længe blevet lovformeligt gift med den smukke Vidal, der er spanskfødt jøde. Men hvorfor skulle hun mon vente i årevis på at blive gift? Og hvorfor er hun slet ikke rigtig glad efter brylluppet?
Rita er også emigrant, men med tyske rødder. Sammen har Rita og Vidal børnene Sally og den syv år yngre Yvonne. Men Rita bærer på en skam og tynges af en dyb vrede, som Vidal og hans jødiske slægt er skyld i.
I tilbageblik fortælles om Ritas møde med den sefardiske Vidal. Læseren får også indblik i hendes egen baggrund og opvækst i London. Hun har levet næsten symbiotisk med søsteren Mabel. Først som 29 årig møder hun den 10 år ældre Vidal. Det er livsændrende! Snart tvinges hun til at indgå kompromisser, der ender med at efterlade en følelse af dyb skam. Hensynet til Vidals familie gør nemlig, at de ikke kan gifte sig eftersom Rita ikke er jøde. Ydermere er Vidals jødedom årsag til at familien møder antisemitisme.
Bogens andet spor foregår i Stockholm i 1976 og følger Ritas ældste datter Sally. Da forholdet mellem forældrene og Sally er betændt, drager Sally til Sverige. Hun har fået job som engelsklærer. Fra første del ved vi, at Sally har oplevet de jødiske rødder og traditioner så hæmmende, at hun til sidst trækker sig fra forældrene. Som 13 årig er der en skæbnehændelse. Hun behøver forældrenes opbakning, men faren afviser purre, fordi jøder ikke indlader sig på at diskutere. Rita er loyal mod sin mand. Følgeligt trækker Sally sig prompte fra forældrene – og fra jødedommen.
I anden del er vinklen Kathrine, der er et stort barn. Gennem hende får vi indblik i livet med Sally, der nu er blevet en fraskilt, sårbar og stærkt uligevægtig kvinde. Det er barnet, der drager omsorg for sin mor. Sally har forsøgt selvmord efter skilsmissen fra Györgi, der er ungarsk jøde. Han fraflytter med to børn. Nu befinder Kathrine sig i en verden, hvor farens navn er unævneligt, ligesom alt der kan associeres med ham. De farlige ord er overalt!
I bogens sidste spor følger vi den midaldrende Jeg-fortæller Kathrine, der drager til Thessaloniki i håb om at forstå fortiden. Hun betegner sig selv som en kriger: ”De Tabte Erindringers Kriger”. Det er værd at indskyde, at forfatterens mellemnavn, jf. et opslag på Wikipedia, faktisk ér Kathrine. Så hvor langt der er fra fakta til fiktion ved kun forfatteren selv.
Vidal blev født på Thessaloniki i marts 1890. Dengang var det en del af det osmanniske rige, og Vidals forfædre var flygtet dertil fra Spanien.
Kathrine søger ihærdigt svaret på, hvorfor der indsneg sig en tyngende skam i familien. Vil hendes møde med familiens fortid afdække religiøse og kulturelle traditioner, der forklarer det åg der hviler over slægten? Bid for bid får hun indsigt i Vidals familiehistorie og lære om de spanske jøders historie.
”Forladtheden” er en interessant slægtsroman, der dykker ned i jødedommen og det at bære på hemmeligheder. Den viser at dæmoner går i arv.
Bogens første del slugte jeg i ét hug. Men så skiftede bogen stemning og skrivestil. Anden del er i sig selv ganske interessant og velskrevet, men den virker alligevel – desværre – en kende disharmonisk i forhold til de to andre dele. Sidste del er et miks af historieformidling, et nutidsspor og et tilbageblik til hvad, der muligvis hændte Vidals familie. Forfatteren henter indsigt fra historiske kilder. Uanset hvor meget Katherine søger, vil hun aldrig vide præcis, hvordan det var for dem, der gik foran hende. Hun kan kun forestille sig.
Som læser må man forlige sig med at Elisabeth Åsbrink spiller på mange tangenter kompositorisk og skrivestilen til tider bliver en kende ujævn. Der mangler også lidt mere flow. Men tag ikke fejl! ”Forladtheden” er en gribende beretning om familiebånd, skæbne, jødedom og fremmedhad.
”Om det man ikke kan tale, må man tie” hed det hos Rita i London (s.109). Sally tog dét med sig. Men Kathrine går på opdagelse i den verden af tabuer, der tynger familien.
Elisabeth Åbrink har overordnet set skrevet en flot, stilfærdig og rørende roman, der beriger sin læser. Bogen giver megen viden om de sefardiske jøder, der kom til Thessaloniki. Den kan klart anbefales til alle med interesse for historiske romaner og slægtsfortællinger.
Forladtheden
Forfatter: Elisabeth Åsbrink
Oversættelse: Juliane Wammen
Forlag: Gutkind
319 sider. Hardback
Udgivelsesdato: 24. 3. 2021
Anmelder: Nønne Lønne Votborg
