Efterhånden som Danmark har udviklet sig til et multikulturelt samfund er børnebøgerne kommet på banen med deres bud på, hvordan vi taler om forskellighederne. Blandt andet er der serien om Anna, der er adopteret fra Kina, Anna og Aisha bliver uvenner, Anna vil have en hund, og der er Nour og Nora skal til bryllup. Sidstnævnte er en bog der samtidigt har held til at understrege, at andres seksuelle orientering ikke bør lede til fordomme.
I lighed med de andre bøger beretter ‘Ellens mor har skæve øjne’ om, hvordan Ellens mor er kommet til Danmark, og om hvorfor det generer Ellen, at de andre børn i skolen tror, at hun er kineser. Ellens mor er født i Korea.
Ellens mormor og morfar fortæller Ellen, hvordan de hentede hendes mor i lufthavnen og blev virkeligt glade. Ellens mor fortæller selv, hvordan hun blev kaldt for ‘skævøje’ og sommetider oplevede, at folk talte engelsk til hende, da hun var barn. Men det Ellen møder på grund af sin lighed med moren, er mere smådrillerier og lidt hurtige antagelser.
Ellen tygger på informationen, og i klassen diskuterer de også familier og om, hvad der er anderledes. Sylvester kommer fra en regnbuefamilie. Han har to mødre, en far og en bonusmor, og hjemme hos Eskild er der kun Eskild og hans mor. Generelt er det harmoni belagt med harmoni. Det fremgår også tydeligt af illustrationerne der befolkes af glade mennesker. Ellens irritation over mærkatet ‘kineser’ er den eneste negative følelse.
Det er en sød bog med bedste hensigter og diskrete henvisninger til nutidens tabuer: det hedder ikke negerkys men flødebolle. I Elefantens vuggevise er negerdreng udskiftet med kokosnød, Pippi Langstrømpes far har fået den diffuse titel ‘sydhavskonge’, og ungerne i indskolingsalderen har fået nok en uproblematisk bog om at være anderledes uden at være udenfor.
Ellens mor har skæve øjne
Maria Eun Elkjær og Rikke Lydeking
27 sider
Indblik
Udgivet: 2022
Birte Strandby
