Hvis man er til romantik og kærlighed med forhindringer, søde franske kager og en unge kvindes stilfærdige frigørelsesproces, så er Det lille konditori i Paris ok læsning omend noget omstændelig.
Nina er englænder. Hun har fire ældre brødre, der allesammen er venligt og sommetider klaustrofobisk omsorgsfulde overfor Nina – af den type der jævnligt sender mails og derefter sms’er, hvis der ikke kommer hurtigt svar på mailen.
For at prøve at blive sig selv, tager Nina til Paris for at hjælpe en ven af en af hendes brødre, i øvrigt også en mand som hun har sværmet for i flere år, Sebastian.
Sebastian er uopnåelig. Desværre er han også arrogant og ret sur, da hun ankommer, blandt andet fordi han har brækket benet og er mere eller mindre hjælpeløs. Han skal holde et konditorkursus og får hårdt brug for Ninas hjælp. Konditoriet skal siden sælges, der kommer da også kun ca. en kunde om dagen.
Med en seriøs indsats fra Nina kommer der gang i kurset, i konditoriet og efterhånden – i romantikken.
Nina er selvopofrende grænsende til det irriterende. I samme situation ville Askepot og hendes mere ydmyge medsøstre have smækket med døren, men ikke Nina. Det går op og ned i bølger med søde kager, ægte venner og fremtidsplaner. Slutningen er forudsigelig fra side 13. Forfatteren bruger mange ord på at bekræfte karakterernes humør og stemning, og hvis man er mindre åben overfor éclairs og macarons, vil man måske finde romanen rigeligt lang.
Julie Caplin har desuden skrevet Det lille bageri i Brooklyn og Den lille café i København.
Det lille konditori i Paris
Julie Caplin
Oversat af Nadine Beth Nielsen
446 sider
Turbulenz
Udgivet: 15.03.2022
Birte Strandby
