En af børnelitteraturens opgaver er at gøre børn trygge. Det er for eksempel det Kim Fupz Aakeson gør i En lille bog om det hele.
Måske er det også formålet med Historien om Hardy? Der er masser af grunde til at være utryg, når man er Jakob. Forældrene skændes, Jakob bliver trukket med mor på værtshus sent om aftenen, og Jakob henter cigaretter. Men så dukker Hardy op. Han er en nyser, han har kæmpet med pirater og landevejsrøvere, fået blå øjne og brækket næse. Han svinger sig i lampen og synger sømandsviser. Han er også usynlig men en stor hjælp for Jakob, der har hårdt brug for en der kan tryne verden for ham. I hvert fald indtil Jakob får en ægte, levende ven.
Som i børnebogen Mig og Glistrup af Søren Nordstrand og Allan Christian Hansen fortæller tekst og illustrationer vidt forskellige historier. Teksten fortæller mest om Hardy, om hvor sej han er, og hvad han siger, mens de meget detaljerede og farverige illustrationer – der ofte har Jakob som central figur- fortæller om et ensomt og forsømt – sommetider forslået – barn i et alkoholiseret hjem.
Det er en udmærket historie. Især hvis den kan støtte børn der genkender sig selv i Jakob, og hvis historien skaber forståelse for denne verdens Jakob’er hos andre børn? Som Grimms eventyr ifølge Bruno Bettelheim kunne anvendes terapeutisk til at forsikre teenagerne om, at man kunne slippe heldigt igennem puberteten, selv om ens mor/stedmor var en heks, og man gik grueligt meget igennem, så kan Hardy måske støtte andre svigtede børn?
Historien om Hardy
Mette Eike Neerlin & Peter Bay Alexandersen
40 sider
Høst & Søn
Udgivet: 27.10.2017
Birte Strandby
