Den direkte fortsættelse af ungdomsromanen ’en som mig’ fra 2009. Mathilde er stadigt ung pige med lavt selvværd. Hun er langsomt ved at finde sig selv efter et selvmordsforsøg. Ved den første familiekomssammen efter udskrivningen fra psykiatrisk afdeling får hun et gedigent møgfald af sin bedstefar, og det er til ham hele romanen er fortalt, i kapellet efter hans død – og godt det samme, for det er ikke en fortælling for ældre mænd.
På baggrund af en selvhjælpsbog starter Mathilde en gruppe for piger med lavt selvværd. Gruppen med de fem meget forskellige piger går slavisk frem efter selvhjælpsbogens gode råd, der spænder lige fra at sige undskyld til dem, man tidligere har trådt på, se stort på tidens trend med at fjerne al kropsbehåring og til at acceptere en udfordring til noget, man ikke tør. Nogle ideer ser ud til at fungere, som da overvægtige Vicki i bedste x-factor-stil vinder en sangkonkurrence og da Mathildes lejlighed omdannes til en filial af Kofoeds Skole, mens andre af bogens råd på sigt kunne blive en seriøs belastning for samfundet. For de fem piger sker der dog noget, blandt andet illustreret ved Mathildes valg af kæreste, men det er svært af afgøre om det skyldes selvhjælpsbogen, samværet og den gensidige påvirkning eller den ujævnt voksende modenhed.
Det er en atypisk ungdomsroman. Den er lidt sjovere, noget klammere – mere dyrisk ville måske være selvhjælpbogens udtryk – og rummer påfaldende nok en slags feministisk opgør med gamle normer 30 år efter kvindeoprøret, selvom pigerne virkelig har rykket sig i forhold til 70’ernes sprogbrug og blufærdighed.
Kirsten Carlsen
den jeg er
336 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 08.10.2010
Birte Strandby
